Browse Month

December 2014

Fortiden på besøg

Vi købte huset i Vedbæk af en dame, der blev født samme år som hendes morfar byggede huset. Hun er 96 i dag, og arvede huset fra sin far som havde arvet det fra sin far. Hun solgte kun huset fordi hun ikke kunne magte det længere, og hendes datter har et dejligt hus nede i Virum, så der var ikke meget pointe i at have et hus 3 km. væk.

Vi lovede hende at vi ville være gode ved huset, og hun var meget glad for at vi ville bevare det som sommerhus. Hun havde frygtet at nogen ville rive det ned og bygge et moderne hus på grunden. Så vi var de ideelle købere, og det var også derfor de slog til så hurtigt og til en god pris.

Vi har holdt kontakten med hendes datter, og i går kom tre generationer på besøg for at se hvad vi har lavet ved huset.

De var meget glade for at se hvordan vi har holdt stilen og været nænsomme i restaureringen. Og de var helt overraskede over, hvor fint det hele var blevet – især kælderen. “Den er jo overhovedet ikke uhyggelig længere” fortalt tredje generation, som også fortalte at de aldrig turde gå derned alene. I dag er det jo bare en integreret del af huset.

Det var rigtig hyggeligt at have dem på besøg. De blev i tre timer! Vi har lånt et fotoalbum fra husets første år. Vi skanner det og lægger nogle billeder ud.

Et vognlæs træflis

Vores håndværkere har jo kørt ind og ud af indkørslen og haven hele det våde efterår, så det var blevet til lidt af en mudderpøl. Men da vi havde vores “familiealtmuligmand” ude for at fjerne al byggeaffaldet i haven, foreslog han at han da lige kunne få en af sine venner til at komme med lidt træflis til at hælde ovenpå. En ting ledte til en anden og her til morgen stod der en lastbil i indkørslen og læssede et helt læs flis af, og to rakse unge mennesker, der fik spredt det godt ud.

Så nu kan vi køre ind, men vi har så ikke nogen have længere. Drengene havde en fest og kastede sig rundt i det.

Folk og røvere

Så tager vi hul på traditionerne. Første skud er Folk og Røvere i Kardemommeby i Bellevue Teateret med farmor. Lille Bobbe er også med. Så må vi se hvordan han tager det…

Bobs første flyvetur

For os andre er det jo nærmest hverdag at flyve, så vi har egentlig ikke tænkt så meget over, at det er Bobs første flyvetur i dag. Han klarer det meget fint. Han skulle lige skiftes, og lavede så lige poo midt i det hele, men det har jo ikke rigtig noget med flyveren at gøre.

Det er årets største rejsedag i dag, og hele Heathrow var pakket ind i de dér stå-i-kø-som-en-slange-indhegninger, så der var plads til alle køerne. Men de to store drenge var helt lykkelige over, at vi fik lov til at tage hele familien gennem Fast Track. Hvis der nogensinde var en dag, hvor det var rart at have guldkort, var det i dag!

Heldigvis havde vi god tid. Vi nåede både at spise på Giraff og shoppe en lille smule. Drengene havde fået £5 af nisserne til at shoppe for, men det nåede vi ikke, for de ville hellere lege. Men så bliver de konverteret til 50 kr. i Danmark til teaterslik i morgen.

Vi er SÅ spændte på at se vores hus! Vi er forsinket så vi håber virkelig at vi kan nå at mødes med vores håndværker. De skal nå en færge i afte, så det er meget stramt program.

Jakobs juleshow

I går var det Jakobs tur til at lave juleshow. Forældrene var prompte på plads, men der var crazy lang kø. Vi kan jo godt forstå det, for vi har også glædet os til at skulle se ham synge, men vi havde troet, at 25 minutter før dørene åbnede ville give os en lidt bedre plads end midt i køen.

Vi sad så lidt forkert i forhold til at Jakob stod i venstre side, og videoen er lidt lang, men vi tænkte at bedsteforældrene gerne ville have sangene med.

Så her er en (lidt træt?) sød lille alien i et moderne juleshow.

httpvh://www.youtube.com/watch?v=eEi-lN1F0Nc

Den sødeste lille inn-keeper

Læg lige mærke til hvordan David er opstillingspoliti da Deelie står forkert til at starte med.

httpvh://youtu.be/auKjUgrtIWg

Davids krybbespil

Så er det altså ved at være jul! I dag havde Davids årgang deres juleforestilling, og i morgen er det Jakobs tur.

David havde den allerførste linje: “Once upon a time in a land far away…” og han var så stolt! Og det havde han god grund til at være, for han var bare megagod. Og SÅ nuttet som innkeeper, der måtte sige “nope, no room at all!” til stakkels Maria og Joseph.

Luciaoptog i London

Maela fra Davids klasse er halvt dansk, og hendes danske far Bjørn spurgte, om vi havde lyst til at komme med i den Danske Kirke i søndags til Lucia-gudstjeneste. Det har vi faktisk aldrig været til, så det var en rigtig god invitation at få.

Vi startede med en dejlig pub-lunch i Pimlico og gik så ned til Kirken, hvor både gudstjenesten og Lucia-optoget var helt super. Det var rigtig julefestligt, og virkelig hyggeligt. Der var æbleskiver bagefter.

Men højdepunktet var alligevel, at en af julesalmerne havde BÅDE Jakob og David i teksten! Den skal vi synge til jul.

Sidste fodbold

I lørdags var det årets sidste fodbolddag. Og drengene sluttede af med manér! De scorede begge to for hver deres hold!

De elsker at spille fodbold, men vi ville ønske vi kunne træne lidt mere med dem, så det ikke kun var hver lørdag. Men det er så meget bedre end ingenting, og så er det bare dejligt at de kan mærke, at de bliver bedre og bedre for hver gang.

Men mest af alt elsker vi at vi kommer ud af røret lørdag morgen, og i parken. Holland Park er bare skøn – især når efterårsfarverne (lidt sent i år) lyser det hele op under en blå himmel.

Ost!

“Åh mor, det er så mega unfair du har så mega meget ost…” Sagt af David efter mor havde revet ost til pastaen.