Browse Month

August 2009

Appelsinjuice?

"Skal jeg købe noget med hjem til dig fra New York, Grumfeldyr?"

"Ja tak. Appelsinjuice!"

Yes!

http://www.campaignlive.co.uk/News/930191/Vodafone-appoints-OMD-800-million-media-task

Det er lige før det har været det hele værd. Lige før…

Notting Hill Carnival

Så er det den tid på året igen. Notting Hill er oversvømmet af
stive mennesker og sambarytmer. Det er egentlig meget hyggeligt, men
også lidt uoverkommeligt når man bor her og har små børn.

Man siger det er verdens næststørste karneval med 2 mio. mennesker.
Og vi tror på det! Det har været ret vildt de sidste år, og der er
slet ikke kommet i gang endnu.

En af de mindre fede ting ved karnevaller er, at mews’en bliver
udnævnt til offentligt toilet. Bl.a. derfor har vi deponeret begge
biler på Johans arbejde og er nu på vej ned til Anna og Stefan i en
taxa!

…så må legepladsen komme til os!

Nu er det ikke fordi det er så besværligt at tage i parken, men det er trods alt en tur “ud” hver gang, hvor Signe skal pakke børn og alt hvad der hører til dem ned i klapvognen. Og det er jo heller ikke fordi det gør noget at komme ud og sidde i parken med i kop Starbucks latte. Men nogle gange er der ting der skal ordnes derhjemme, og så ville det være rart ikke at skulle ud.

Så i sidste uge bestilte Signe sandkasse og sand til levering i Bulmer Mews. I går blev “hullet” ryddet og skuret, så det nu hedder “gården” (der er blevet rigtig hyggeligt). I dag har hun bygget sandkassen og de er alle tre flyttet ind!

Grumfeldyret er naturligvis lykkelig. Snif synes det er en fest, selvom han ikke er gammel nok til at være med endnu. Moren nyder at kunne nusse lidt rundt derhjemme mens Jakob stadig kan lege udenfor.

Jakob i sandkassen

Farm Fun på engelsk

Vi holdt lørdag sammen med Wetterlinerne i går. Det betød legepladsen, parken, frokostpub, vino, Cars på storskærmen og Johans laksebøffer. En dejlig dag for både børn og voksne. Så de tog os ikke lang tid at melde os under fanerne til at mase os med på deres tur til en petting farm udenfor London i dag.

Der var sådan set kun en ting der stod mellem os Odd’s Play Farm: En bil, der kunne have alle fire Boserupper! Vi har jo sådan set en – Range Roveren – men den kan jo normalt ikke køre, og eftersom den ikke har rykket sig siden vi fik Aston Martinen havde vi ikke håbet oppe. Men det var en forsøg værd.

image

Og det lykkedes. Efter et par forsøg kom der liv i den. Den kunne godt nok (som sædvanlig) ikke holde strøm, men så længe vi ikke stoppede motoren gik det meget godt. Næste problem var, at vi havde efterladt Jakobs bilsæde i Danmark så onkel Jakob kunne være i Aston Martinen til Paris.

Den blev løst ved at Signe pakkede klapvognen med ungerne og gik ned til High Street Kensington. Johan kørte over til bilvasken og fik skrabet det yderste lag af, og mødte de andre nede ved Argos, som åbnede kl 11.00. Et bilsæde blev købt. Bilen kørte stadig, og retningen blev sat mod Odd’s Farm.

Kun ca. 40 minutter efter var vi in the English countryside, omgivet af bølgende marker og bondegårdsdyr. Jakob, Lea og Izzy havde en fest! Forældrene nød at være udenfor. Bilen startede sgu helt uden hjælp da vi skulle hjem. Det er en god bil. Det var endnu en god dag…

image

Man glemmer hurtigt

Kan I huske denne glade, lille fyr (klik for video)? Nej, det er ikke Snif! Det er hans storebror for snart 2 år siden.

Det er vildt som tiden flyver!! Jakob bliver 3 år om mindre end en måned!

Så er bleen røget

Jakob er blevet god til at gå på toilettet. Han har stadig haft bleen på, men vi har øvet lidt at gå uden ble henover sommeren. Vi har ikke rigtig skubbet på, og det gik fint, men var også kun i korte perioder af gangen. Pludselig begyndte han selv at være interesseret i at få rigtige underbukser på, og ville gerne gå uden ble. Efter kun et par dage gik han faktisk helt uden ble, og sagde til når han skulle på toilettet.

Igår blev han så sendt i nursery uden ble, og havde kun et lille uheld da legepladsen var lidt for spændende. Så fik han Cars underbukser fra Disney Store i præmie. Der kommer sikkert til at bølge lidt frem og tilbage, og han har selvfølgelig stadig ble på, når han sover, men vi synes det er lidt vildt at have sådan en stor dreng.

Og det er ikke kun bleen. Han er også blevet så stor, at han læser godnathistorie for Snif. Til Snifs udelte begejstring. De er bare så søde.

Tænder!

Vi har ikke sovet meget i de sidste par nætter. Stakkels lille Snif er ved at få de første tænder og har stort set ikke sovet i de sidste tre nætter. Det betyder jo naturligvis at forældrene heller ikke har sovet, og det er sgu lidt hårdt. Især fordi Jakob har sovet som en sten, så der er fuldt blus på fra kl 7.

Til dem der ikke ved så får små børn, der får tænder, høj feber, så der er rigeligt at bekymre sig om. Det eneste der har kunne få et smil frem er storebror. Verdens sødeste storebror behøver bare kigge på sin lillebror og han er et stort smil. Selv hvis det er vild tumling, er det bare en fest når det er storebror.

Heldigvis tyder alt på at han er tilbage i god form i dag. Men det har fandeme været hårdt. Og der går nok ikke længe før han tager en tur mere. Men indtil da nyder vi den sødeste lille Sniffelaf.

Jakob ville selvfølgelig med den pink bil

Signe har børnene med på legepladsen i parken. Hver sommer i højsæsonen stiller de et par karuseller op, og Jakob har været helt vild i år, selvom han stadig synes det er lidt for vildt nogle gange.

Da han kørte med Izzy forleden blev det lige spændende nok, men i dag sammen med Max har det været ren fest. Desværre insisterede Jakob på at de skulle med den pink bil (i modsætning til f.eks. farens valg af en Jeep med flammer på siden).

Pink bil

Men faren var der ikke til at gennemtrumfe valget, så drengene havde en fest i den lyserøde bil! Til gengæld blev han savnet – og savnede familien tilbage!

Savner far