Browse Month

November 2006

Stilhed før stormen

I dag har været en stille, hyggelig dag, hvor Johan har arbejdet hjemmefra. Det er svært at få fokuseret projekttid på kontoret, for der er altid så mange, der gerne vil have noget. Og Signe og Jakob skulle have været i mødregruppe, men blev hjemme, fordi vandvarmeren var i stykker igen, så vi kunne ikke komme i bad. Nu sidder vi og venter på at reperatøren kommer. De sagde mellem kl. 12 og 18, men han er ikke kommet endnu kl. 18.30. De har dog lovet, at han kommer. Det hjælper at man kan sige man har en baby. Ellers var de først kommet i morgen.
 
Men det er stilhed før stormen. De sidste gæster er lige taget hjem i mandags, men fra næste uge går det løs. Så er der non-stop gæster fra tirsdag til efter vi er taget til Danmark for at holde jul. Og flere hold af gangen. Men det er hyggeligt. Lige nu nyder vi bare kun at være os, men glæder os til at se folk.

Dejligt i London

Vi nyder altså virkelig at bo i London. Fed stemning, så mange muligheder, smukt og hyggeligt. Vi har virkelig ikke lyst til at bo noget andet sted.

Johan er lige kommet hjem fra Düsseldorf, og selvom der er betragtelig mere hyggeligt i Düsseldorf, end man lige skulle tro, er det altså ikke du sted vi ville gide at bo. Heller ikke i f.eks. München, hvor der ellers ligger mange spændende virksomheder.

Og jeg tror desværre heller ikke vi er på vej til Danmark lige med det første. Det har vi det for rart til lige nu. :-)

English breakfast

Anna og Jesper er på besøg og så skal vi naturligvis have en rigtig English breakfast. Johan tog lille Jakob på maven og gik ned i Simply Food og købte ind. Jeg kan godt love jer for at det giver street creds hos de gamle damer i Notting Hill at manden kommer gående søndag formiddag med en indkøbspose i hver hånd og et barn på maven.

Det har regnet helt vildt i nat så vi stoler ikke rigtig på vejret i dag. Men vi skal da ud og lege turister i dag. Nu må vi se hvad det bliver til. Og om vi er for mætte til overhovedet lave noget som helst.

Johan i Milano

Som nogen ved tager Johan rundt og implementerer de nye strategier for OMD. I dag er turen kommet til Milano.

At have halvanden dag i et mødelokale i et koldt og fugtigt Milano er ikke særlig spændende. Slet ikke når man gerne ville være hjemme hos Lille Jakob. Og vi får ovenikøbet gæster fra Danmark i aften.

Men heldigvis skal vi ud og spise rigtig godt i aften! Og faktisk er det virkelig inspirerende at være ude hos landene. Alt i alt i tiden værd, når det kommer til stykket.

Kedelig mødregruppe

Signe og Jakob har jo været i den danske kirkes mødregruppe et par gange, og det er ret godt. Der bliver spist smørebrød og danset boogie-woogie. Men vi ville jo også gerne prøve kræfter med en engelsk mødregruppe, så vi har tilmeldt os NCT – National Child Trust – som står bag alt det sociale omkring at blive forældre i England.
 
Der var så en mødregruppe, der skulle mødes i Notting Hill på en café idag, og den ville vi så bruge til at komme ind i systemet. Vi kom derop og ventede, og ventede, og ventede. Men der kom aldrig andre. Så som alt andet i UK må vi konstatere, at heller ikke det fungerer særlig godt. Men det kan jo ikke komme som en overraskelse!
 
Nu prøver vi at tale lidt mere med NCT og høre, hvad der ellers er af muligheder, for det kunne være ret sjovt at være i en engelsk mødregruppe også.

A walk in the park

Vejret er skønt og Grumfeldyret skal luftes. Så er det jo skønt, at vi har parks galore i nærheden af, hvor vi bor. Den største er Hyde Park, som ligger ca. 500 meter nede af vejen, men den hyggeligste er Holland Park, som ligger ca. 500 i den anden retning. Så barnevognen blev pakket, og næsen vendt mod Holland Park.
 
Det var en kanon tur, og vejret forblev ægte, mildt efterår. Bladene er først nu ved at blive gule og røde, og solen varmede dejligt. Og parken er så dejlig. Vi glæder os allerede til at Jakob blive gammel nok til at kunne se og forstå det hele. Egern, fugle, blomster, fisk. Ind til videre er det kun forældrene, der bliver underhold mens han koger i barnevognen.

Havecenter!

Så har Boserupperne fået bil, og så skal man jo i havecenter! Signe fabler om buksbum, stedmorblomster og forkerte lerfarver, og om, hvorfor et juletræ skal være ædelgran. Grumfeldyret sover og Johan prøver at tælle til ti og glæder sig bare til at få lov til at køre i sin nye bil igen på vej hjem!

Selvom en Range Rover på en parkeingsplads er som en elefant i en porcelænsforretning, er den fantastisk – selv på de små ture og inde i London. Det er superduper luksus.

Og lige så stille får vi sat vores præg på Bulmer Mews med et lille juletræ på terrassen, en blomsterkasse på altanen og blomster og planter uden for. Det er hyggeligt.

Alting går i stykker

Det er som om alting går i stykker om ørene på os. Godt nok har vi jo mere elektronik – meget mere elektronik – end de fleste, men det er alligevel lidt vildt, så meget der er i stykker. Vores Skype speakerphone. Fotorammen, som Signe gav Johan i fødselsdagsgave. BEGGE strømforsyninger til Johans nye lille computer. "Lændestøtten" i det elektriske sæde i bilen. Vores vandvarmer. Mediecenterets tv-tuner. Det er ret vildt.
 
Der er naturligvis garanti på det meste, men det betyder, at ting skal sendes, folk skal komme, bilen skal på værksted. Det er vildt irriterende.
 
Heldigvis har vi det godt!

Hos lægen i dag

Grumfeldyret var hos lægen i dag, og han blev stukket! :-( Han blev vaccineret mod influenza, polio, kighoste og en masse andet, og han syntes ikke det var særlig sjovt. Det syntes moderen heller ikke!
 
Men hun vred armen rundt på sundhedsplejersken og fik ham målt og vejet, selvom det ikke var meningen. Han er i dag 8 uger gammel og måler 54 cm. Han vejer 4,42 kg., så han har taget 2 kg. på siden han blev født. Det er sådan set ret meget – især fordi han var lille da han blev født. Men det er han ikke længere. Nu er han kun nuttet!

Søndag i IKEA

Nu, hvor familien er samlet igen, og vi endelig har en bil, er der jo ingen bedre måde at fejre på end at køre i IKEA. Grumfeldyret blev pakket ind og sat i sit sæde, og familien rullede til Wembley, hvor den nærmeste IKEA ligger.
 
Vi fulgte flot op på gårsdagens kø-kørsel, og bilens computer kan rapportere, at på trods at motorvejskørsel til lufthavnen igår, har den kørt 17,3 km/t i gennemsnit siden vi fik den. Hvad er det lige man skal bruge en bil til i London? Da vi så kom til IKEA måtte vi konstatere, at en Range Rover simpelthen bare er alt, alt for stor. Lige meget hvor man er.
 
I andre nyheder er, at Grumfeldyret er begyndt at bruge sut (på moderens evigt tilbagevendende opfordring) og at han er begyndt at smile (til mormors udelte begejstring). Se billede af det første i denne blog og det andet i den fra i går. Han er stort set kommet sig over sin forkølelse, men det var godt nok en lang omgang. Men det virker heldigvis ikke som om det har påvirket hans appetit, for han tager stadig på, og er ved at blive et ordentligt skrummel. Men han er stadig den mest nuttede baby i hele verden. Se selv FAQ’en.