Browse Month

October 2010

Halloween!

Det er Halloween i dag, men det er I jo efterhånden også blevet syltet ind i (sammen med Valentine’s Day og andre dage opfundet af detailhandlen). Men herovre er det kæmpe, så det er noget der er blevet varmet op til i ugevis.

Signe har allerede lavet græskarhovede med Jakob, men i dag var det jo dagen, så efter der var lavet masker og monstre, og tegnet ederkoppespin allevegne, kunne vi lige lave et par hoveder mere.

Christina har været her hele dagen med Max og Paula, så huset er på den anden ende. De er så søde, men det er hårdt at køre en hel dag med 180 i timen! Men hvor har det alligevel bare været en fantastisk søndag! Lige som sådan nogle skal være.

Dumme voksne

Hvordan forklarer man en 4-årig at far lørdag morgen får en fuldtændig vanvittig email fra kontoret i Sydafrika, der ødelægger hele dagen? Moren har været her længe nok til at hun kunne se den var gal lige med der samme. Både Jalob og David syntes det var lidt underligt.

Og kender I så det, at det bliver værre af at man prøver at forklare det i børnehave-højde? “Det er lidt ligesom hvis der er en der driller i Nursery og du så slår ham.” “Jeg slår ikke, far. Slog du ham den anden?” “Nej. Eller jo. Ikke rigtig, men på en måde.” “Hvorfååår?”

Slår lynet ned det samme sted?

Vi har et fantastisk kreditkort, som er linket til Johans British Airways bonus. De har givet os et gratis sæde på et hvilket som helst fly, hvor vi booker en billet med bonuspoint. Så nu skal moren og faren på weekendtur til New York.

Mon vi også kommer til at sidde fast i en askesky denne gang??

Det er koldt!

Vi har haft lang tid med kedeligt regnvejr herovre, men i dag skinner solen fra en skyfri himmel og det hele er meget smukt! Desværre er det s…. koldt, som det jo oftest er om vinteren på de helt klare dage. Faktisk så koldt, at det for en gangs skyld er koldere i London end i Danmark. Det er eller ikke så frygtelig ofte det sker.

EDIT: That’s more like it.

Sammen til weekenden

Johan er netop hjemvendt fra det meste af en uge i Los Angeles. Det er ikke sjovt at være væk fra hinanden så længe, og det bliver værre af at være på så forskellige tidszoner. Man er simpelthen ude af sync når man taler sammen. Når den ene lige er stået op er den anden ved at lave aftensmad.

Men vi havde en dejlig familieaften i går, hvor drengene fik nye mini Nike Air Force 1 sko, direkte imporeret. I dag er moren og drengene i zoo, hvor pingvinerne skuffede lidt (for langt væk og ville ikke rusche) men abehuset var rigtig sjovt.

Nu glæder vi os til weekenden…

Nursery reviews

Drengenes nursery holder reviews af ungerne hvert år, og tiden er nu kommet til både Jakob og David. Både moren og faren har været lidt spændte på hvad de ville sige. Der er jo ingen der kan lide at høre at deres børn ikke er fantastiske. For at være helt ærlige har vi været mest nervøse for, hvad de ville sige om David, for han kan jo godt være lidt bestemt ind i mellem.

Men heldigvis (naturligvis?) synes de at det går rigtig godt og at vores drenge er søde og ordentlige! Som forventet får David et par kommentarer med på vejen om hans holdning til at få at vide han ikke må noget, men ikke noget de ikke kunne håndtere og er helt naturligt. Han deler sin tid mellem de smås stue, hvor han egentlig hører til, og de stores stue, hvor Jakob er. De siger det går fint og at han ikke sidder på Jakob.

Det eneste flag der blev rejst er, at David ikke taler endnu. De har en talepædagog tilknyttet, som har kigget lidt på ham og mener, at han snart skulle begynde at have et sprog. Men vi ved jo Jakob at det tager tid når de er to-sprogede, så vi holder øje men er ikke nervøse.

Jakob er jo bare så sød, så vi spurgte lidt til om de troede det betyder at han bliver skubbet rundt af de andre, men det syntes de slet ikke. Han har sine meningers mod og er ofte ham, der starter lege. Vi var også nervøse for hans engelske, for han siger ind i mellem, at de ikke forstår hvad han siger. Men det var heller ikke noget problem. Der er et par ord her og der de må forklarer, men ellers taler han bare – også til ”circle time”, hvor ungerne fortæller hinanden om hvad de oplever.

Vi er så stolte over vores drenge, og det er så dejligt at høre at det går godt. Så skal vi bare have David til at sige noget, man kan forstå!

Det er en stor dag for Jakob i dag

Først ny cykel, og nu til Leas fødselsdag, hvor han er – hold fast – ude og ride på en rigtig hest!!

Både Jakob og Lea er helt speechless…

Så cykler Jakob!!

Uden støttehjul!! Det tog dælenme ikke lang tid! Vi tog drengenes nye cykler med ud i mews’en, men Jakob kunne ikke rigtig køre, for der var en stor varebil der tog det meste af pladsen, så vi gik rundt om hjørnet til den store forladte parkeringsplads bagved Marks & Spencers.

Faren holdt Jakob i nakken et par gange frem og tilbage. Moren overtog da han fandt ud af pedalerne og 10 minutter efter vi var startet kørte han selv! Vi skal selvfølgelig lige træne at bremse og så videre, men det er da lidt vildt at han stort set bare sætter sig op på cyklen og kører.

Han har haft en løbecykel (altså uden pedaler), så han har lært balancen, at styre, bremse med fødderne og det hele. Så vi må konstatere at man kan springe støttehjulene over hvis man planlægger det godt nok.

Forældrene er superstolte!!

httpvh://www.youtube.com/watch?v=eySTJpjwitg

Et cykelmareridt endte rigtig godt!

Vi besluttede for omkring fire måneder siden at Jakob skulle have en cykel. Men så skulle vi til Danmark på sommerferie, så vi ventede. Da vi kom hjem var det snart hans fødselsdag, så vi ventede igen. Tre uger inden fødselsdagen bestilte vi – efter meget research – den helt rigtige cykel.

Desværre blev leveringsdatoen ved med at blive skubbet og til sidst havde vi bestilt den tre forskellige steder, men fabrikken sagde at den simpelthen var udsolgt overalt. Det var sådan set ikke kun fordi vi var stædige, men alle andre cykler var simpelthen for grimme, og den vi havde bestilt/købt/betalt var bare så fin!

Fødselsdagen blev klaret med andre gaver, og det var lige før vi havde glemt alt om cyklen da de pludselig ringede forleden og sagde at den var sendt! Desværre var vi i Danmark, men de var friske nok på at komme med den i mandags i stedet.

Så kom beslutningen om, hvornår han skulle have den. Og med de overvejelser kom også tankerne, om ikke lille Sniffelaf også skulle have et eller andet? Så efter endnu mere research bestilte vi mandag aften en fin, lille tre-hjuler, som er beregnet til at blive kørt og styret af den voksne bag stangen. Den kom torsdag, men Johan havde ikke hovedet over vandet på arbejdet, så hvis hele familien skulle være med blev det nødt til at være i dag!

Så i går aftes samlede vi begge cykler, som havde stået gemt væk på badeværelset nedenunder (men med et par nysgerrige drenge har den slags en udløbsdato). Signe havde købt bånd, så de kunne få fine røde sløjfer omkring.

I morges da drengene kom ned til morgenmad var der stor lykke! “En rigtig stor-drengs-cykel” sagde Jakob stolt. David var mere interesseret i sin ringeklokke, men det er nok bare indtil vi rammer parken om et par timer!

Drengenes første cykler – det er stort!

Mor-og-Jakob-dag

Jakob vækkede os i morges og konstaterede glad at “i dag er det mor-og-Jakob-dag”!

Torsdag er altid Mor-og-Jakob-dag. Sniffelaf er i Nursery og Jakob har moren helt for sig selv! Men det er ikke bare skæg og ballade det hele. Torsdagen starter altid med cooking class, og der er nok altid hyggelig frokost, men eftermiddagen bliver brugt på at “lave lektier”!

I dag øvede vi 6-taller og bogstaver. Grumfeldyret har ingen problemer med at koncentrere sig og er meget stolt når moren synes det er flot!