I kan godt glæde jer. Stormen her i London er på vej over til jer, og den har sikkert ikke fået mere ro på efter en tur over nordsøen. Naturligvis regner det også her – det er jo London – så det betyder en hel del omvendte paraplyer. Man skulle ellers tro de var vant til det her, men nej…
Browse Month
January 2008
Lyn-bum!
2 timer og 13 minutter. Længere tager det nu ikke at komme til Paris fra London! Så et heldagsmøde kan alligevel klares uden at komme rystende sent hjem. Hvorfor er det vi ikke tager til Paris hver weekend? Der er godt nok dejligt.
24 timer. Det var så længe Johans forældre var på visit i denne omgang da de dumpede forbi på vej hjem fra Kenya. Vi nåede lige at servere oste-kylling og se billeder af alle girafferne.
Ej, spis den her!
Efter en ellers nærmest forlist weekend blev Johans tur til Frankfurt i morgen pludselig aflyst! Og når man ellers havde udsigt til at skulle op kl 04 for at tage til universets mest usexede by, føles det unægtelig som en gave.
Så nu er familien på tur til Hyde Parks ænder med en stor pose brød. Men ænderne er ikke de eneste der er sultne. Signe insisterede på en sandwich til turen og Johan kunne godt bagefter høre at det nok ikke lød familiefar-agtigt nok, da han sagde "Nej tak, jeg har spist vingummibamser hele morgenen!"
"Ej, spis lige den her!" Der er et lille Dumfeldyr der efteraber dig! :-)
Vodka-tasting
Vi skyldte jo Elisabeth og Michael en pizza efter vi blev nødt til at stikke af forleden, så mor, far, Klint og baby kom til Signes hjemmelavede pizza og stille og rolig onsdag aftensafslapning i Bulmer Mews.
Vi troede egentlig Michael jokede da han sagde vi skulle holde vodkasmagning. Det er jo en skoleaften, for himlens skyld. Men ikke desto mindre troppede Michael op med fem flasker selvimporterede russisk vodka som blev smagt fra billigst til dyrest. Og det var faktisk helt vildt sjovt! Vodka kan faktisk smage ret forskelligt – og ret godt, faktisk!
Familiedeller
Johan arbejdede hjemmefra tirsdag så det var nemt at have familien samlet til den nye spisetid Dumfel har dikteret. I stedet for mor og far kl 21 foran flimbo er hele familien nu samlet om køkkenbordet kl 18.
Igår var særlig hyggeligt, for Signe havde lavet gode, gammeldags frikadeller! Så bliver det vist ikke meget mere Familien Danmark-agtigt. I London.
Baby boom
Danskerne i London har fået (flere) børn. Og så skal man jo besøge! Det har heldigvis betydet at vi har fået tanket gevaldigt op på vores danske venner i London i denne weekend.
Det hele startede i fredags, hvor Johan landede fra San Francisco kl 15 og nåede lige en halv time til at ønske god tur videre til sine forældre, der havde været på besøg i to dage. Straks efter blev Ranger Roveren pakket og vendt mod Putney, hvor der var fredagsbar hos lille Ella og hendes forældre, Lisbeth og Simon. På den ene side var Simon tydeligvis ked af at vi var i bil, for så er det jo svært at lave en rigtig fredagsbar, men på den anden side er vi ret sikre på at vi "over-stayed our welcome", da klokken blev 1 før vi lukkede, og Ella på halvanden uge skulle med sim mor til Danmark kl 5 næste morgen. Men det var jo så hyggeligt!
Den første halvdel af lørdagen foregik på sofaen indtil Johan fik skrabet i overfladen af de opgaver der var røget på bogen mens han var i USA, og efter et mindre hjertetilfælde kastede ham sig over computeren i håbet om at blive bare nogenlunde i stand til at tage til middag hos Therese om aftenen. Alle forsøg mislykkedes og Signe og Dumfeldyret måtte drage faderløs afsted. Johan joinede danskerfesten ved midnat, og i mellemtiden havde Lillesen underholdt hele selskabet.
Og lige et interim spørgsmål: Er I lige så trætte af at høre om at Johan arbejder for meget, som vi er af at fortælle om det?
Anyway, Thereses nye lejlighed, som ligger ca. et kvarter væk i Bayswater, var superfed! Så fed at der med det samme blev aftalt påskefrokost samme sted for de samme mennesker!
Søndag fik vi endelig fat på Johans kusine Elisabeth, som også lige har født. Lille Maximus! Lad os håbe han ikke bliver den mindste i klassen! :-) Han var også supermuttet – især når man tænker på hvor grimme de egentlig kan være! Og Jakob havde en fest uden lige, først med at prikke til alle ting i Elisabeth og Michaels stue, derefter på Klints værelse, som må siges at være et imponerende slaraffenland af legetøj. Invitationen til at blive til pizza måtte konverteres til en modinvitation til pizza i Bulmer Mews på onsdag, og vi ved som sagt godt I er trætte af at høre grunden.
Masser af babyer. Rigtig dejlig weekend!
Når man bor i London IX
Når man bor i London er det svært ikke at bemærke englændernes temmelig frie forhold til alkoholisme. Man kan især lægge mærke til pub-kulturen, selvom når man har børn og familie er det desværre svært at tage del i den. Skulle man tro! Men englænderne har fundet en løsning!
Den mange, mange år gamle pub-kultur er nemlig funderet i at man går ud tidligt og så kører metervis af pints ned indtil man i bogstavelig forstand ikke kan stå på benene mere. Eller indtil klokken bliver 18 – hvad der end kommer først. Og det er ikke så ofte klokken…
Standervissen vælter man så hjem til familien – med stensikkerhed til stor glæde for store og små.
Men det fantastiske er at man er kommet så tidligt hjem, at man faktisk kan stå op og gå på arbejde dagen efter! Og det næsten mest fantastiske er, at man ikke behøver at bekymre sig om skjule tømmermændene. Det betragtes nemlig nærmest som en meneskeret, så tømmermænd bliver både accepteret og taget højde for.
Har du tømmermænd? Skal vi så ikke… (indsæt selv) ‘flytte vores møde?’ ‘tage en lang frokost?’ ‘bede om udsættelse?’ ‘gå ned på pubben?'(!)
Det er også fuldt acceptabelt at dele to flasker vin med sin ‘mate’ til frokost og dingle tilbage på kontoret – totalt ude af stand til at lave noget fornuftigt. Nogle bliver ovenikøbet "Nu skal jeg nok lige fortælle dig hvordan det hænger sammen"-agtige. Nogle holder mere lav profil, men ingen gider at tænke på ikke at hørme af sprut. Tag en mint, for Guds skyld!
Godt begyndt er halvt færdigt
Signe er kommet i gang med opgaven igen. Motivationen er lidt svær at banke op, men en final-final deadline til september hjælper en del. Det ville godt nok være skønne spildte kræfter ikke at blive færdig.
Men med Dumfel i nursery tirsdag og onsdag begynder der at ske noget. Først og fremmest skal alt det, der faktisk er skrevet, sense-checkes i forhold til, om det stadig er relevant. Og om det stadig er godt nok. Målsætningen er jo ikke et 13-tal, men det er svært at pakke selvkritikken helt væk. Det tager sikkert en anden form når deadlinen er blevet lidt større i kikkerten.
To dage om ugen er faktisk ok, men ikke det samme som at slippe for at tage aftenerne i brug. Så Grey’s Anatomy og Ugly Betty er for en tid pakket væk til fordel for hulen i stueetagen. Bøger og papirer overalt. Ulæselige noter og adskillige laptops. På en underlig måde ret hyggeligt!
Et hurtigt møde
OMD vandt jo Visa, og selvom det er helt fantastisk, er en sejr ind i mellem det næstværste der kan ske, når man er ham der skal stå for at levere det vi har lovet… Det betyder i hvert fald ikke mindre arbejde for Johan, og når man allerede har trukket veksler på familien, kan det godt være hårdt at finde energien.
Når man tager ned om hjørnet i London til et møde er det nemt at klare. Heck, selv når man lige tager en sviptur til Danmark, Paris eller sågar Düsseldorf kommer man hjem om aftenen. Det er ikke en fed dag, men familien starter og slutter sammen.
Det er lidt anderledes med Visa. De bor i San Fracisco. Det er på den anden side af jorden, så et tre-timers møde betyder en to-dages rejse. Helt præcist 22 timer i fly, 10 timer på hotel, 6 timer i lufthavne og 3 timer i taxa. Plus det løse. For tre timer i et mødelokale.
OK, det ER spændende! Ikke at rejse, men at være med på det allerhøjeste niveau. Rigtig spændende! Men det skal ikke være på bekostning af familien. Så er det ikke sjovt for nogen af os, og det er jo meningen med det hele. At det skal være sjovt.
Der skal nu nok komme mere balance i tingene. Det er bare ligesom om det hele lige bliver ganget med 100 når man ovenikøbet lidt føler at spildtiden overmander en.
The age of information
Man kan ofte læse at dette er informationstidsalderen. Men jeg tror først rigtig man forstår hvad det egentlig betyder når man får børn. Lillesen kan ikke tale endnu, men ved præcis hvordan man bruger en mobiltelefon, ved at man flytter pilen ved at køre med musen på bordet, ved at der kommer tegn på skærmen når man trykker på tastaturet. Altså, han forstår sågar hvad der foregår når enten far eller bedsteforældrene kommer op på væggen med Skype.
Det er meganuttet når han kommer gående med telefonen på øret, men faktisk også en lille smule skræmmende. Men vi må jo bare konstatere, at "the age of information" er 16 måneder! :-)