Det var et kanon bryllup i går. Vi blev lige længe nok i forhold til henholdsvis at skulle til New York og underholde to raske drenge her til morgen, men det var det hele værd.

Johan meldte jo til i sidste øjeblik og det havde Niels og Julie besluttet at give lidt igen for. Så blandt alle de smukt og sirligt opdækkede pladser var der en enkelt med en pap-pølsebakke, et plastikglas, en serviet af toiletpapir og et bordkort skrevet bagpå flappen til en pose balloner, hvor der bare stod “Bose”. Det var fandeme sjovt!! Det var resten af festen også.

Så er vi altså sådan nærmest uventet sammen i Danmark. Og begivenheden kunne ikke være bedre: Johans gamle ven Niels bliver gift med Julie. Vi elsker bryllupper!!

Vi var knap landet før Johan var afsted igen. Godt 24 timer blev det til, men da næste destination var Cannes var det til at holde ud. Signe og drengene ventede et par dage mere, men det var alligevel lidt tidligt at skulle videre da turen gik til Danmark i går. Drengene er heldigvis helt med på den, og der er ikke grænser for hvad der skal ordnes hos mormor og morfar. Men men lykken er nu at køre i trækvogn med Olivia.

Johans planer blev pludselig ændret, og det betyder at han nu alligevel kan komme med til Julie og Niels’ bryllup på lørdag. Det er superfedt!! Så efter endnu en gang knap 24 timer i London mødes familien fredag aften i Danmark. Søndag morgen er Johan så på vej tilbage mod New York. Og torsdag tilbage i Danmark til Roskilde Festival (forhåbentlig, hvis der dukker en billet op!)

Men ikke nok med det. På onsdag tager Signe og drengene nok til Skagen hvor Johan møder dem søndag. Lørdagen efter går turen så tilbage til København. Så en tur til Sverige. Så Johan tilbage i USA. Så nok lidt London. Så lidt mere Danmark, og på et tidspunkt, når Mette og Mortens bryllup er vel overstået i starten af august, vender vi hjem til London alle sammen sammen.

Det er dejligt at have englebørn – men især når man rejser om natten. Drengene har sovet hele vejen, og da vi landede vågnede de lige så stille op og hyggede sig bare over at få lov til at køre på deres Trunkie kufferter! Klokken var altså 2 om natten New York tid og de havde kun sovet 4 timer. Det er bare dejligt!

Taxatur til Notting Hill var den eneste måde vi kunne få alt vores gylle med hjem, og det gik da også rigtig fint.

Men det var først da vi stod i Mews’en at det slog os. Hvor er her STILLE! Alle træerne i London, de korte huse (som Jakob kalder dem), folk på gaden på en anden måde. Alt sammen noget der gør London helt anderledes end New York, men uden sidestykke den største kontrast er at her er så dejligt stille!

Hvor vi bare nyder at være hjemme igen! Bloggen tilbage til Livet I London (selvom vi nok skulle sige livet rundt om i verden eftersom vi spredes på tværs af grænser igen i morgen).

Thank you, BA guldkort. Priority check-in. Check. Priority security. Check. Priority boarding. Check. Upgrade til Premium Economy. Check. :-)

Jakob synes den lille taske med sjove ting er vildt sej og vil sove med “brillerne” på.

10 minutter mere og vores New York eventyr er overstået for denne gang. Det har godt nok været skønt! Helt fantastisk, faktisk. Men vi glæder os til at komme hjem. I hele 1 og 3 dage inden turen går til respektivt Cannes og Danmark. Vi keder os meget sjældent.

Det er vores allersidste dag i New York i dag. Det er lidt sørgmodigt men det bliver også rigtig dejligt at komme hjem.

Der er kun een ting vi ikke har nået i New York denne gang og det er at komme op i Empire State Building. Så det fixer vi her til morgen. Vi vågnede og besluttede at det skulle vi altså. Så vi sprang ud af sengen og tog en taxa ned ad 5th Ave. Køerne var ikke blevet lange endnu så det tog ikke længe at komme op.

Nu står vi på toppen af Empire State Building og siger farvel til New York. Det har sgu været sjovt!

Man ved man ikke er i Danmark når der hænger sådan et skilt på væggen…

Det er ret svært at forstå at vi snart har været her i 5 uger! Det føles slet ikke så længe. Men på den anden side – når vi sådan lige tænker lidt over det – føles det helt naturligt at være i New York. Man kan sige at vi nærmest faldet til, så der er alligevel noget der fortæller os at vi har været her længe.

I dag var det egentlig Johans sidste dag i New York. I morgen er han i Wisconcin(!) og lørdag skal vi hjem. Så tiden er gået. Det vi ikke har nået, når vi ikke. Det er OK for vi har nået meget. Slet ikke ligeså meget som vi gerne ville, men det er egentlig ikke overraskende. Vi har jo overhovedet ikke nået alt det vi gerne vil i London endnu!

Når det nu lakker mod enden er SMS på Johans US telefon endelig begyndt at virke, så I kan SMS’e på +1 347 439-4419. Johan er tilbage i NYC om en uge så det det er ikke helt for sent. Og hvad vil det i øvrigt sige at lakke?

Vi har ikke shoppet helt så meget som vi (Signe) gerne ville. Men det er da alligevel blevet til nok til at vi skal have en ekstra kuffert med hjem. Den skal vi så også lige have købt. Alle drengene har fået Conversesko.

Vi fik farmor og farfar op på fjernsynet i morges så Jakob og David kunne synge fødselsdagssang for farfar. Og vise sin Statue of Liberty frem, naturligvis. Hvor i alverden skal vi dog have den når vi skal hjem?