Browse Month

October 2012

Trick or treat

Så er vi næsten amerikanere…

Sidste år var Jakob ret utilfreds med at vi ikke var hjemme på Halloween, for han havde hørt en del om at der var meget slik. Vi var i Indien, så han accepterede at vi gik glip af det mod lovning på at vi ville fejre det i år. Og det gjorde vi.

David var klædt ud som pingvin fra morgenstunden og Jakob valgte selv at være ghost til skolens “Halloween Disco”.

Da det var overstået måtte vi jo naturligvis ud og trick-og-treat’e. Vi mødte vores nabo og hendes datter på vej ud så vi lavede et hold. Der var et par huse der var dekoreret og vi fik da også slik i posen, men der var lidt langt i mellem. Men vi havde fået besked på at komme over i Sages gade (en pige fra Jakobs klasse), for der bor en masse amerikanere så der er for alvor Halloween. Og det skal vi ellers lige love for der var! Poserne blev fyldt og det var lige før ungerne blev væk i mylderet af små zombier, hekse og vampyrer. Det var helt vildt. Og ret sjovt.

Nu beundrer drengene rovet på gulvet i køkkenet inden vi spiser fish and chips fra vores nye sted nede ad gaden. Endnu en festlig tradition er taget til os.

Halloween loot

Halloween loot

Der tegnes

Vi nyder Johans frihed og er taget på vores ultralokale Jamie Oliver-restaurant til morgenmad for at gennemgå Signes nyeste tegninger af huset. Signe har fundet en god løsning til overetagen og tegnede indtil kl 02 i nat.

Vi hygger os.

House extension planning @Jamie's Recipeace over breakfast.

House extension planning @Jamie’s Recipeace over breakfast.

En super tur

Så er vi på vej hjem, og nøj hvor har det været godt!! Vi har nået alt det vi ville, og virkelig fået slappet af.

Vi fandt en helt fantastisk restaurant til frokost i går. De bedste tapas vi nogensinde har fået! Det var et godt plaster på såret efter vi valgte totalt forkert i forgårs og havnede på en helt fuldstændig forfærdelig restaurant. Altid huske, aldrig glemme: Tripadvisor er din allerbedste ven!

Efter superfrokost var vi en tur i havet. Bølgerne var kæmpe, men de kom også helt fra Afrika!

Her til morgen nåede vi lige en tur i poolen. Så begyndte det at regne (for første gang på turen, så vi har været heldige) men så er det jo også et godt tidspunkt at tage hjem på. Så det gør vi nu!

Så svømmer vi

To dage i poolen og så svømmer alle drengene (med vinger på)! Vi havde prøvet at få Jakob til det, og det gik langsomt fremad, men da David pludselig skubbede sig ud gik der ca. 3 sekunder før Jakob gjorde det samme. Der er ikke noget så inspirerede som søskendekonkurrence!

Nu tror vi at vi kører ned til byen og prøver at finde giant prawns.

Charterferie

Tror I der kommer mange skandinaver her? :-)

Men på trods af det er det faktisk et rigtig fint hotel! Vi blev i poolen hele dagen i går og spiste på hotellet. I dag har Johan hentet en bil, så vi kører nok ned til den “rigtige” by og ser havnen. Vi skal også finde giant prawns til Jakob og far. I morgen tager vi nok op på vulkanen og er lidt kulturelle.

Sommer!!

Kors, hvor er her varmt! Og klokken er kun 10! Det er bare fedt!

Vi har en super lejlighed og der er masser af pools og legepladser på området, men alligevel er stedet på ingen måde overrendt – hverken af børn eller tatoverede enker. Drengene nyder det allerede helt vildt, og kan slet ikke beslutte sig for om de skal i poolen, på legepladsen, på stranden, se vulkanen eller spille minigolf.

Det her er lige hvad vi havde brug for. Bare ærgerligt det kun er 5 dage, men det er så meget bedre end ingenting.

Og vi er afsted…

I betragtning af at vi bookede vores ferie for mindre end 48 timer siden har det været ret stress-frit at komme afsted. Men hvor er det dog bare sindssygt meget nemmere at komme til Heathrow end Gatwick. Men det gik fint.

Største bekymring er nu at det er sengetid om en time, og flyveturen alene er 3,5 timer. Så der er udsigt til et mindre mareridt inden vi er på hotellet, men nu er vi afsted.

Og Jakob talte for os alle sammen da han på vej ud til gaten sagde: “Far, jeg er meget excited!”.

Pumpkin soup i egen skal

Som sagt går vi jo altså nu ret meget op i Halloween hjemme hos os. Og Jakob har fundet ud af at han på alle måder elsker pumpkins! Så hvad var mere naturligt end at far og Jakob lavede pumpkin soup, når nu faren har lidt tid på hænderne.

Vi fik et giant pumpkin (endnu et – ikke det vi har skåret ud) så vi havde mere end rigeligt tilbage da suppen var lavet. Så Jakob fik idéen at vi da skulle servere suppen i skallen. Og vi var både rigtig fint, hyggeligt og meget Halloween-agtigt.

Halloween er over os

Skik følge eller land fly. Herovre er Halloween stort, så det er noget vi går op i. Jakob går samtidig meget op i pumpkins så der er nok at tegne, male, dekorere og skære.

Det absolutte højdepunkt ind til videre var da far og Grumfeldyr hentede et giant pumpkin i Tesco, som mor og Grumfeldyr så lavede til er scary pumpkinhoved. Og det er Jakobs design. Vi sad i stuen og pludselig sagde Jakob at han havde en idé. Da vi kom ud i køkkenet havde han tegnet ansigtet på det store pumpkin. Mor skar der ud og satte lys i på terrassen.