Browse Month

April 2006

Vejret arter sig

De havde varslet regn i dag, men indtil videre har vi haft rigtig dejligt vejr. Desværre betyder det jo så, at vi har fået scoutet endnu flere områder, og nu har endnu flere muligheder end før. Det er jo egentlig meget fint, men bare lidt frustrerende lige nu, hvor vi i forvejen har svært ved at overskue alle mulighederne.

Vi diskuterer meget hvilket kompromis vi helst vil lave, for det giver sig selv, at vi ikke har råd til at opfylde alle vores hede ønsker om tagterrasse, 3 soveværelser, spisekøkken, trægulve og uden møbler i en stille gade tæt på caféer og shopping, nær tube’en til OMD-kontoret. Men vi må se hvor langt vi kan komme! <<IMAGE_111.jpg>>

Teknisk uheld :-(

Jeg har lidt problemer med at opdatere bloggen, men regner med at fikse dem i aften på hotellet.

Vi er på en super autentisk italiensk restaurant i Notting Hill, og vi får dejlig mad! :-)

Chelsea har vundet…

….et eller andet!

Vi er house hunting i Chelsea, og alle folk er stive og glade. Ud over alle limo’erne og Ferrari’erne er der ikke særlig meget high class over Chelsea i dag. Men her er stadig hyggeligt.

Chelsea er sjov, for der er meget stor forskel på, hvor fint her er. Den starter überfint, men man skal ikke særlig langt væk fra Sloane Square før pubberne er fyldt med fulde hooligans. Ok, dagens begivenheder har måske lidt med det at gøre.

Hvad var det de vandt?

Så er vi klar

Idag har vi brugt hele formidagen på nettet for at finde aktuelle boligmuligheder. Og der er bare så meget, at det er helt og aldeles uoverskueligt. Derfor har vi begrænset os til et par ejendomsmæglere, som vi synes har nogle gode muligheder. Det er selvfølgelig ærgerligt at skulle udelukke potentielle muligheder på forhånd, men det er den eneste måde vi kan komme videre på. Ellers sidder vi bare foran computeren…

Vi har spurgt om vi kan få fremvist nogle af mulighederne, men vi har ikke hørt fra dem endnu. Vi håber vi kan komme ud med i hvert fald to forskellige ejendomsmæglere inden vi tager hjem på mandag.

Det foregår lidt anderledes end i Danmark. De henter os i en bil og kører os rundt til dem vi vil se. Snart, men også lidt ressourcekrævende, så derfor er det ikke sikkert at vi når så meget i denne omgang.

Derudover synes ejendomsmæglerne, at vi er for tidligt ude, for vi skal jo først bruge noget i starten af juni. Og det meste er klar nu.

Et smut til London i weekenden

Vi skal et smut til London igen i weekenden. Vi håber meget, at vi kan komme til at kigge på nogle forskellige konkrete steder at bo med nogle ejendomsmæglere.
 
Der er godt nok meget at tage stilling til og ordne inden vi skal afsted. Jeg har overhovedet ikke indstillet mig på at skulle afsted endnu, og der er ikke meget mere end to uger til. Det er ret vildt. Og jeg bliver ret stresset over det allerede! :-S Men det hjælper lidt, hvis vi kommer nærmere hvor vi skal bo i weekenden.
 
De første par uger eller tre skal jeg bo i noget coporate housing – sådan en slags long-term hotel – så det tager også lidt af stressen, for så er det jo ikke bidende nødvendigt, at vi har noget når jeg kommer derover.
 
De største udfordringer ligger faktisk mere i, hvad der skal ske med alt det herhjemme. Men det løser sig vel også! :-)

Det regner i London

Vi er meget flittige med at udforske områder selvom det – på ægte Londonsk – siler ned! Vi er taget ned til Fulham, og her virker ret hyggeligt, selvom det er meget farligt at se Chelsea i strålende sol og Fulham i øsende regn. :-)

Vi er ret sikre på at vi skal koncentrere indsatsen omkring vest-London, med fokus på Kensington, Notting Hill og Chelsea, men Fulham er meget billigere, så det kan være vi kan finde du super kompromis hernede. Det må tiden jo vise…

 

Bare vejret dog var lidt bedre!

Tilbage i Kensington

Kensington set gennem en Starbucks-rude! :-) Jeg tror Starbucks kan regne med en betydelig omsætningsstigning, når vi flytter herover. Selvfølgelig hjælper det en del, at vejret er crap, men det er altså også kanon at få en varm kakao når det er koldt og regnen vælter ned.

Vi trodser regnen og går fra South Kensington til Knightsbridge for at opleve området. Her er virkelig hyggeligt, men også meget dyrt. Måske hvis vi finder noget i udkanten af det centrale område?

I London og kigger på områder

Så er vi i London, hvor vi kigger på områder. Det til sige, lige nu sidder vi på en Starbucks og hviler fusserne, efter vi har vadet rundt hele dagen. Vi har været i Chelsea og kigget på området omkring Kings Road, og det er altså ret fedt. South Kensington er også rigtig dejligt, og minder meget om resten af Kensington-området. Du har meget af det, vi godt kunne tænke os – hygge, shopping, liv men stille og roligt.

Efterfølgende var vi nede og kigge på noget helt nybygget nede ved floden. Vi havde ikke regnet med at det var særlig fedt, men det var det faktisk. Vi var inde og se en lejlighed, og det var godt nok lækkert. Lidt hotelagtigt, men superluksuslækkert. Det kunne være sjovt at prøve! Det lå desværre meget langt fra en Tubestation, og det kan vi mærke i benene nu.

Vi skal også kigge på Fulham-området, som har et lidt mere rimeligt prisniveau – altså i forhold til Londonpriser, som i bund og grund er langt ude!! Men mere om det når vi har været dernede.

Til London på mandag

Vi skal til London på mandag og kigge på områder. Vi har kigget på Notting Hill, Holland Park og Kensington, som vi er ret vilde med, denne gang skal vi kigge lidt nærmere på Chelsea og Fulham. Men vi har fået et råd, at kigge lidt mere på Vest-London – Little Venice, Maida Vale, St Johns Wood, Swiss Cottage, Finchley & Hampstead. Andre gode idéer er altså meget velkomne!

De fleste af de områder er de gamle, hyggelige områder, men vi har også overvejet muligheden for at flytte ind i noget tip-top tjekket, helt nybygget med udsigt over Themsen. De områder er typisk ikke lige så "fine", og er derfor til at betale – relativt set med Londonbolig-øjne. :-)