Det har været en god taskejul for den unge familien boserup i år.

Første heat var hos den originale familien Boserup Lille Juleaften med Caroline og Emil. Traditionerne blev holdt som havde det været den rigtige aften, og Johan brugte en dags tid på at lave saucen til gåsen. Det var heldigvis det hele værd, og julemaden var nok den bedste vi har oplevet i de 25 år der er holdt jul på Kratvænget.

Dumfeldyret gik om træet med sin Store Fætter, og var i det hele taget meget begejstret for alle sine gaver. Og der var mange. Især i betragtning af, at det slet ikke var juleaften endnu.

Det blev det først dagen efter hos Signes forældre i Virum. Menuen var den lækreste and og flæskesteg med dejligt sprøde svær. Det kunne faktisk ikke være bedre, og Dumfeldyret fik igen en hav af gaver. Fætter Peter på 11 var en smule utilfreds med alle de bløde pakker, men på vores side var der ægte glæde, for der blev givet gode tasker begge veje. Johan slæber en Dell computertaske verden rundt som håndbagage, på trods af at han ikke engang har en Dell computer. Signes håndtaske har ikke en lynlås tilbage der virker, og ligner i det hele taget noget der er blevet gravet ud fra under en sten.

Men begge er nu opdateret til über-fashionable Paul Smith og Marc Jacobs tasker i henholdsvis lilla/brun og sort/guld. Nu kan vi igen vise os i Notting Hill når vi kommer tilbage i Januar.

Det var godt vi i sidste øjeblik valgte at skubbe vores tur til Danmark til fredag i stedet for onsdag. For lige nu sidder Johan i Heathrow og venter på at komme ombord på flyet til New York – igen! Heldigvis er det kun en kort tur denne gang. Faktisk så kort, at der er mere tid i flyet på vej over og hjem end der er tid i New York.

Men det er alligevel surt. Og det er ovenpå at weekenden, med onkel Jakob på besøg, er gået med arbejde, arbejde, arbejde. Både Dumfeldyr og moren er også godt trætte af det, så det er klart for den lille familie, at der skal ændres på prioriteterne i det nye år. Som starter med en tur til – you guessed it – New York! Do’h!!

Det bliver lettere og lettere at sætte sig ind i, hvordan Tom Hanks havde det i "The Terminal". Det er snart jul. Det er snart jul. Det er snart jul.

Efter megen omtanke og diskussion i den lille familie blev billetterne til Harwich-Esbjerg færgen booket her til aften. Hovedårsagen til at vi har været i tvivl om det var den rigtige transportløsning skal findes i de sidste to overfarters fuldstændig vanvittige søgang. Men det til trods, og tiltro til at søsygepillerne vil virke, droppede vi de alt for komplicerede idéer om at arrangere et møde i Hamborg og køre hele vejen til fordel for friheden i bare at være os selv, og nogle dejlige timers familietid på færgen. Vi kører fra London fredag d. 21. tidlig eftermiddag og ankommer så nok i København d. 22. omkring kl. 17. Vi er tilbage på hesten igen d. 3. og tilbage hjemme i London d. 4. til en dejlig lang familieweekend. Vi glæder os meget til jul, og til at se jer alle sammen.

I morgen er det hele overstået for Johan. Men selv når man har alt det her før, er det stadig svært ved at forstå, hvor ulidelig smertefuld sådan en proces kan være. Forestil dig at have små bitte plastre på hele kroppen, som et efter et bliver hevet af over en 2 måneders periode. Læg til det en røvfuld jetlag, airconditionerede, vinduesløse mødelokaler, og at høre sig selv holde den samme præsentation 23 gange. Ush.