Browse Month

August 2010

Gudbarnet på visit

Så Morten kom altså til London for at tage med Johan til Reading Festival. Og udover en 20 minutters skylle var det er stor succes. Men en forventet dejlig bonus har jo været, at Mette og lille Clotilde har været på besøg hele weekenden – inklusive i dag, mandag, hvor det er helligdag i England.

DSC_2253

Og hun er sgu en sød lille en, hende Johans gudbarn! Så sød, at Signe vil have en lille pige!! Det er der så i dén grad delte meninger om i familien, så lad være med at sætte forhåbningerne for højt. Men hyggeligt har det i hvert fald været!

Så er der storm

Omkring 1 mio. mennesker har indtaget Notting Hill. Det larmer! Men selvom Mews’en er omdannet til el fresco herretoilet, er det lidt sjovt at være midt i det.

Vi har jo Morten, Mette og Clotilde på besøg, så vi har hevet turisterne ud i kaoset. Vi gik tidligt ud, så der var ikke kommet så mange mennesker endnu, men det var alligevel mere end rigeligt! Vi så optog, spiste caribbisk kylling og pigerne fik et par Jamaica-øller (drengene fik nok til Reading Festival i går).

Billeder her:

Notting Hill Carneval 2010

Årets sidste festival

Den egentlige grund til at Mette og Morten er på besøg i netop denne weekend er, at søndagens line-up på Reading Festival var et eksemplarisk udvalg af det Signe kalder “Morten-musik” og Mette kalder “Johan-musik”! Det var ikke til at stå for.

Så drengene tog festival-gearet på og forlod piger og børn midt i karnevalkaoset til fordel for Englands næststørste festival.

Ud over en mega regnskylle midt på dagen, som tog lidt tid at ryste af sig, var det helt igennem en verdenklassedag. Højdepunktet var det genforenede Blink-182 men der var i det hele taget ikke en finger at sætte på hele striben!

Og eftersom hjemturen faldt sammen med at hele festivallen sluttede blev der ikke set frem til togturen – bl.a. på grund af minderne om samme for 4 år siden, hvor en fremmed mand sov ovenpå Morten. Men fordi der blev sat lange ben foran var hverken station eller tog nået at blive crowded, så alt foregik meget fredeligt. En god aflutning på festivalsæsonen.

Stilhed før stormen

I morgen starter det, der ifølge mange kilder er verdens næststørste karneval, lige uden for vores dør! De fleste Notting Hill-beboerere er allerede flygtet, men vi bliver hængende for Mette og Morten kommer på besøg.

Og Notting Hill bærer allerede tydeligt præg af at der skal presses mellem en og to millioner mennesker ind i de smalle gader i morgen og mandag. Overalt er der ved at blive sat hegn og boder op. Butiksvinduerne har fået brædder for. Bilerne er flyttet. Supermarkederne har sat grøntsagerne bag hegn, og øllerne frem på paller i gangene. Det skal nok blive sjovt!

Back Camera

Back Camera

Nyt Boserup.info!

Vi har længe været trætte af både hvordan hjemmesiden/bloggen så ud og hvordan den virkede. Det var sådan set OK, så det var ikke det der stod allerøverst på vores todo liste. Men  Johan er jo en kæmpe nørd, så han har over lang tid researchet og langt planer for, hvordan det hele skulle se ud og fungere. Og endelig fik han lidt tidi dag til at flytte det hele over.

Eller det vil sige: Det er ikke det hele der er flyttet, og alt ser ikke ud som det skal. Men det første skridt er taget, så nu er det bare om at fylde mere indhold i, og det er vi i fuld gang med.

Der kommer også også efterhånden funktionsbeskrivelser til de forskellige features på sitet, så fortvivl ikke, hvis du ikke kan finde rundt i det hele med det samme (mor). :-)

I må meget gerne lægge en besked og fortælle hvad I synes: https://www.boserup.info/gaestebog/

Nu er det ikke kun på computeren

Jakob har helt selv skrevet det nederste – uden hjælp overhovedet. Kun ved at kigge på det Signe har skrevet. Så fint! Tror I forældrene er lidt stolte?

Sol og vind

Jakob går jo i nursery 3 dage om ugen mens David kun er der 2 dage. Det betyder, at moren har en hel dag alene med David og det nyder de begge to meget. Men selvom Jakob elsker sin nursery, og jo har to hele hverdage med mor, er det ikke helt det samme som at have en dag alene bare med mor. Så derfor har vi besluttet at Jakob også skal have en “alenedag”.

Sniffelaf starter en ekstra dag i nursery om en måneds tid, og så har moren mandag, tirsdag for sig selv, onsdag med Snif, torsdag med Grumfeldyret og fredag med begge børn. Onsdagene med Snif bliver brugt på playgroups og babylege, men torsdagene skal bruges for noget mere “storebørnsunderholdning” som f.eks. svømmehallen og cooking class.

Sol og vind bliver delt lige, og det bliver rigtig godt! Bonus er at Snif er i nursery uden Jakob, så han ikke har ham at hundse rundt med!

Et lille stykke Danmark midt i England

Vi er i Legoland Windsor!! Johan har taget fri i dag og vi har sat Bouetterne i stævne i Legoland i Windsor, lige uden for London. Vi havde håbet at når det nu var på en fredag (og altså ikke i weekenden) ville der ikke være så mange mennesker, men allerede da vi ankom var det klart at en enorm parkeringsplads fyldt med biler allerede kl. 11 ville betyde enorme køer indenfor! Og det er der!! Det betyder desværre at meget af dagen er gået med at stå og vente, men udover det har det været helt kanon! Ungerne har en fest og her er faktisk ganske voksenvenligt, så det er blevet til en rigtig hyggelig dag. Og det er lidt hyggeligt at vise sine børn det, som muligvis var en af de største oplevelser i vores egne liv for 32-34 år siden! ;-) Vi står lige nu i køen for at komme på “driving school”. Jakob er ved at gå ud af sit gode skind over ventetiden.

UPDATE: Her er billederne til dem af jer der er vilde med det. Mor.

Legoland August 2010

Sikke I regner!

Vi ser og læser jo stort set kun danske nyheder herovre. Vi ved egentlig ikke hvorfor – især ikke i betragtning af at den samlede danske nyhedspresse mere eller mindre er blevet til et mix mellem En Skør Verden (“se video af hund på skateboard”) og Se og Hør (Marys mave, Lenes ferier og Helles emails). Men i øjeblikket er det meste af nyhedernes opmærksomhed rettet mod himlen. Og det er lidt underligt at læse om stormflod i Danmark når man kigger ud på en knastør London. Så føler vi os pludselig lidt længere væk fra jer alle sammen.

Men vi så en video af en særdeles oversvømmet Ryvang Station i gå, så vi kan da godt forstå hvorfor det får lidt opmærksomhed når man sidder midt i det!

Vi håber bare vejret herovre holder tørt på fredag når vi skal i Legoland!