Skolerne åbner d. 8. marts, så det er tid til at vende hjem til London. Men vi har besluttet, at vi trækker den til på torsdag d. 4., hvilket betyder at drengene mister en uge i skole. Vi har allerede fået brev fra skolen om at folk i udlandet skal skynde sig hjem, så de kan nå isolation, men det må vi tage som det kommer.

Det er lidt surt at tage hjem lige som der er begyndt at være lidt forår i luften, men på den anden side er foråret i London altså også ret dejligt.

Og når man tænker på, at vi kom for 9 dage, men blev i 75 dage, så må vi sige at vi har været her. Vi havde jo kun pakket til 9 dage, så garderoben kan ikke rigtig følge med længere.

Det har fungeret fint med skole og arbejde fra Danmark. De store drenge har deres gaming laptops og gode skriveborde, så de har haft det helt fint på deres værelser. Basse og moren har lavet skolearbejde i solen ved det lille spisebord. Faren har kørt verdensfirmaet fra en gammel pult i gæsteværelset/pulterkammeret, og glæder sig lidt til at komme tilbage til sit kontor.

Signe er verdensklasse skolelærer, men vi tror hun glæder sig pænt meget til at få sit liv tilbage når Basse er tilbage i skole om et par uger.

Så er der meldt ud i England, og skolerne åbner d. 8. marts. Det betyder at vi skal hjem i morgen, torsdag, for at nå de 10 dages karantæne som regler siger.

Det er vi så ikke helt klar til, så vi bliver lidt længere end vi egentlig kan eller må, og tager hjem d. 5. Så håber vi at skolerne forstår situationen. Det gør de nok ikke, for Fox har allerede sendt et brev, hvor de skriver at man skal se at komme hjem fra udlandet, hvis man har været ude.

Men vi er ikke færdige med at være i Danmark, for vi tror ikke det er realistisk at vi kan komme tilbage før sommerferien, som først er i slutningen af juli. Der er ting vi skal nå i huset, og bedsteforældre, som vi skal have lidt mere tid sammen med.

Men vi glæder os samtidig lidt til at komme tilbage. Den første måned bliver med fortsat nedlukning – ud over skolerne – men derefter skulle det gerne åbne langsomt op, så vi kan nyde foråret i London.

Og mens jeg skriver det her har vi lige fået besked fra BA om at vores fly d. 5. er aflyst. Vi kan komme hjem d. 7., men det begynder altså at være for sent! :(

Vi ved stadig ikke, hvornår skolerne åbner i London, men de siger at de vil fremlægge en plan på mandag d. 22. og at de håber at kunne begynde at åbne skolerne lidt fra d. 8.

Vi har ikke travlt med at komme hjem. Vi vil gerne have drengene tilbage i skole – de trænger til det – men med alt hvad der er sket her i Danmark kunne vi godt tænke os at blive så længe som muligt. Vi tror heller ikke det er realistisk at vi kan komme tilbage før sommerferie, da vi skal i 10 dages karantæne i begge ender.

Så vi har flyttet vores fly til d. 5. med forventning om, at det nok højst er Mathias, der kan starte i skole d. 8. Og det er ikke engang sikkert, for det kan være de åbner andre dele af England op før London. Han vil så misse en uge fordi han skal isolere, men det går nok.

Men vi bliver forhåbentlig klogere på mandag, hvor de melder et eller andet ud. Hvis skolerne i London først åbner senere, så bliver vi i Danmark.

Men i mellemtiden får vi dagligt minder på Facebook om vores fantastiske familie-roadtrip på vestkysten af USA for 8 år siden. I dag var vi på Hurricane Ridge udenfor Seattle og efterfølgende med en lille færge over til British Columbia i Canada. Nøj, hvor vi savner at kunne rejse!

Vi får jo ikke så meget sne i London (selvom de faktisk har fået noget mens vi har været i Danmark), så vi gjorde os lidt umage for at komme lidt ud i sneen inden temperaturerne vendte.

Vi nåede ikke rigtig at kælke, og det var lidt ærgerligt, men de store drenge fik en lille tur på bakken i skoven ved kusiner Olivia og Alberte, så vi kan med lidt god vilje godt kryde den af.

Der blev lavet snemænd af den sidste sne.

Basses var lidt flad, men han fokuserede mere på istapper og sneengle.

Og med tre raske drenge skulle der naturligvis være sneboldkamp. Og det var der så hele kvarteret rundt!

Vi nåede også at se Øresund fryse til is. Det er jo ikke noget der sker så ofte, så det syntes vi var lidt sjovt for drengene at opleve. Moren var noget nervøs over at de gik ud på isen, men de passede godt på.

Og så havde vi dejligt, dejligt besøg af familien fra Kolding, der kom til brunch. Vi ser jo ikke rigtig nogen ud over farmor, så det var altså dejligt. Så dejligt, faktisk, at de endte med at blive til dagen efter! Det trængte vi lidt til.

Og det blev til en tur mere til øresundsisen, som var begyndte at krakellere, men det gør det jo bare mere spændende for teenagebørn at gå på den!

Vi synes egentlig vi har fået meget ud af, for en gangs skyld, at være i Danmark om vinteren.