Browse Month

October 2007

Portvin i Portugal

Skik følge eller land fly. Vi prøver hotellets gourmetrestaurant, og det er altså ret godt. Mætte og tilfredse runder vi af med et rigtig dejligt glas portvin. Vi følger skikken og flyr ikke landet før i overmorgen.

Orv hvor er her dejligt

Vi blev hentet i luftehavnen af en fin Mercedes, indlogeret på et kæmpeværelse på et luksushotel og selvom Johan har skulle tale til en konference, der har taget hele dagen, nyder vi virkelig livet. Signe og Lillesen har været rundt på det store, børnevenlige hotel, på stranden og nede i byen. I aften står den på roomservice og karbad til Signe, for Johan skal til middag.
 
I morgen har Johan lidt mere fri, så dér skal vi sørge for at komme lidt rundt og se det dejlige område her udenfor Lissabon. Her er virkelig deligt, og vejret er bare perfekt. 23 grader og sol fra en skifri himmel. Aaaaahhh…
 
P1060817
(Billedet er taget fra vores private terrasse)

Off we go

I morges fandt Johan ud af at han blev nødt til at tage til Portugal senere samme dag. Stressende nok, skulle man mene. For 4 timer siden åbnede muligheden for at Signe og Dumfel kunne komme med. Og nu sidder vi alle tre i et fly på vej derned!

Vi troede seriøst ikke det kunne lade sig gøre at arrangere en tur til Portugal med så kort varsel. Altså, at købe en flybillet kortere tid inden man skal afsted end man normalt vil have mellem at man klipper og S-toget kommer.

Hvem sagde man ikke kunne være spontan med et barn? Det kan man sagtens. Man får bare hjertestop og har glemt alt hvad der er vigtigt!

Men vi skal ned til 23 grader, så det er bare lige meget!

Det ku måske godt lige have ventet lidt

Lillesen er jo et nærmest hysterisk ordensmenneske, og vi ved stadig ikke hvor han har det fra. Men han kan slet ikke klare at dåser, flasker og æsker står åbne, hvis de har et helt fint låg liggende inden for rækkevidde. Så derfor er han forlængst begyndt at insistere på, at han får lov til at sætte låg på f.eks. sodavandsflasker, så der er orden på sagerne. Og det er både sødt og enormt hyggeligt.

Men det vi ikke havde tænkte så meget over er, at hvis man kan skrue et låg på, kan man også skrue det af. Men det kom vi til at tænke lidt mere over da en liter åben mælk pludselig var i spil på morgenmadsbordet. Alt gik heldigvis godt – han er jo et englebarn – men det er vist slut med at have colaer stående i Dumfelhøjde.

Halloween party

Leas fødselsdag blev fejret med en halloween fest i dag. Og da Jakob helt åbenlyst nød at have skinnende, rødt tøj på forleden, fik han igen i dag lov til at være en lille djævel. Leas var en heks, så det hele passede på en ellr anden måde sammen.

Signe har hjulpet til med forberedelserne i to dage, hvor det bl.a. er blevet til det traditionelle græskarhoved, udklædninger til de voksne (se billedet. Det er en bjørn. Jo, det er en bjørn!) og supertjekkede minigræskær i farvet marcipan. Det hele var meget vellykket. Fædrene kom senere – Johan da amerikanerne efterhånden var gået hjem – og det var en rigtig hyggelig aften.

Et år, en måned og ti dage

Det er ikke fordi vi er kendt for at været hurtigt ude med opfølgninger på de store begivenheder (hvem sagde takkekort fra barnedåb i april? De er lavet. De ligger her. De skal bare skrives!!) Nå, men det samme gælder jo Dumfels fødselsdag, som naturligvis blev foreviget på video, men ligesom de fleste af de andre dejlige film vi har af ham fik de bare lov til at ligge på mediecenteret.

Indtil i aften. Vi rev lige et time ud af kalenderen og fik sat klippene sammen til noget, der kan ligne en lille fødselsdagsvideo. Så kun en måned og 10 dage for sent er her lidt video fra Dumfeldyrets første fødselsdag til alle dem, der ikke kunne være med selv: https://www.boserup.info/video.html

Hentemad

Vi er trætte og gider ikke lave mad i dag. Og så er det jo ikke dårligt at vi har det bedste take-away sted liggende lige ved siden af. Alt i italienske lækkerier. Og så er det ovenikøbet supercool! Normalt har de enten et steeldrum band eller en Sinatra crooner stående til at puste stemningen op, men idag var der bare easy listening

De der har været her kender den som Den Lille Med Bilen. De har nemlig en halv(!) gammel Fiat 500 stående i vinduet.

Søndagen gik i fisk

Men den gode slags. Signe lavede fantastiske fiskefrikadeller, og hele familien spiste sammen. Johan forsøgte sig med hjemmelavet remoulade, men måtte overgive sig til en tube i sin tid købt i den Danske Kirke, kun et par måneder over "mindst holdbar til". Familiehygge i London. Rigtig dejligt.

IMAGE_217

Praktisk talt familie

Når vi nu er langt fra vores familie er det hyggeligt, at vi har fundet lidt substitutfamilie i Anna og Stefan. Det er i hvert fald sådan det efterhånden føles, for oveni at Signe er sammen med Anna og Lea stort set hver dag, er det nu mere eller mindre tradition at vi er sammen med dem alle tre både fredag og lørdag. Sidste weekend hos dem til bøffer fredag og hos Kate og Lewis om lørdagen. Denne weekend til bøffer hos os igår og i dag til en fantastisk frokost i centrum.

Nu en rask gåtur hjem gennem Hyde Park og nyde eftermiddagssolen. Vi kan godt lide London.

Når øl bliver en skidt ting

Vi har jo en pub lige ved siden af Bulmer Mews. Det er en af de moderne "gastropubs" med rigtig god stemning og tilsyneladende rigtig god mad. Vi har endnu til gode at spise der, men der er stuvende fuldt hver dag.

Men men men. Deres bagindgang er lige ved indgangen til mews’en, så når de får leveret øl bakker ølbilen ind i indkørslen og blokerer mewsen fuldstændig. Det er – for at sige det på godt dansk – pisseirriterende!! Man kan lige knibe sig ud, hvis man tørrer sig op ad muren og lastbilen, men hvis man f.eks. har en barnevogn eller en Range Rover, er man chanceløs. Og det tager dem gudhjælpemig 3 timer at levere øl hver gang.

Blocking Mews

Men de skal jo have øl, så vi har lavet et kompromis med dem om, at de får leveret øl om onsdagen før kl. 12. Det holdt de så i et par uger, hvor det naturligvis stadig var irriterende ikke at kunne komme ud af mews’en med klapvognen, men man kunne trods alt planlægge efter det. Desværre blev fortolkningen af regler hurtigt ændret til at de bare skulle ankomme inden 12, hvilket jo så betyder at man ikke kan regne med at komme ind eller ud mellem kl. 9 og 15 om onsdagen. Men dråben var dog, da de nu for anden gang på 3 uger kommer om fredagen i stedet. Signe skulle ud med Dumfel, og Johan havde tænkt sig at køre på arbejde. Signe måtte få dem til at åbne gennem pubben, så klapvognen kunne komme ud, men selvom de har dobbeltdøre kunne man ikke få en Range Rover ind gennem pubben, så Johan måtte tage tuben.

Det er fandeme irriterende ikke at kunne komme ud af sit eget hjem!