Browse Month

August 2017

Davids løbetur

Det har jo været Johan og Jakobs ting at løbe denne sommer. Det er ikke blevet til vildt meget, men lidt har også ret.

David er jo faktisk familiens hurtigløber, så i går spurgte han om ikke han skulle tage med på en løbetur, og da Jakob var for travlt optaget af et vigtigt Minecraft spil i dag, så sprang David på i stedet.

Han løb fra faren.

Den sidste sommerdag

Vi nød den sidste sommerdag i fulde drag. Tidlig frokost i haven, pakket trækvogn til stranden, hvor de seje drenge sprang i de kolde bølger, så tilbage til lidt badminton i haven mens faren havde conference calls, inden vi gik tilbage til vores dejlige havn til middag på terrassen på Nautilus. Så bliver det altså ikke meget bedre. 

Frilandsmuseet

Vi elsker Frilandsmuseet. Det er en fast, tilbagevendende begivenhed at tage derud med madpakker og trækvogn hver sommer. Normalt med familien Møller, men i år blev vi nødt til at gøre det solo.

Bare en hyggelig dag. Altid lærerigt. Smukt. Men vi talte om, at det er meget svært at forklare udlændinge hvad det præcis er der er så dejligt ved Frilandsmuseet. Så vi viser et par billeder i stedet.

Cykeludforskning i Vedbækområdet

Nu hvor alle drengene har fået cykler måtte vi ud og udforske området. Vi fandt en rigtig fin lille skov for enden af stierne, hvor vi aldrig har været. Ikke særlig velegnet til farens havelåge eller David baby-cykel, for det gik helt vildt op og ned og ud og ind. Men det var sjovt. Det gør vi vist til en tilbagevendende begivenhed.

Endelig sejltur med farfar

Vi har været i Danmark i over en måned, men vi havde ikke formået at finde tid til en sejltur med farfar før i går.

Planen var at sejle i den lille motorbåd, men det begyndte at blæse lidt meget, så vi valgte at tage den store sejlbåd i stedet, og det var et stort hit for drengene.

Vi havde kun knap to timer mellem Johans conference calls og møde, men det var fint, og så dejligt at være ude på vandet.

Og så er en 360 graders video næsten som at være der selv! (I kan flytte videoen rundt med musen eller fingeren. Måske skal I se den i YouTube-app’en på telefonen for at se den i rigtig 360)

Sverige og Tivoli

Den danske sommer er også at finde i Sverige, kan vi bekræfte.

Vi tog til Skanør for at besøge vores (andre) svenske venner fra London – dem fra Fox, hvor Jakob går i klasse med Viggo. De har et helt fantastisk sommerhus lige ovre på den anden side af broen. Vores fælles dansk/engelske venner, også fra skolen, kom også over.

Men vi nåede nærmest kun lige indenfor døren på til frokost på stranden – eller udenfor i drengenes tilfælde – før himlen åbnede sig. Drengene var nede ved vandet – måske 50 meter væk – og blev fuldstændig gennemblødt inden de kunne nå at løbe tilbage.

Men det gav en smuk fuld regnbue, og vi lånte noget tørt tøj, så vi kunne blive og sove.

Dagen efter nåede vi kun lige hjem og vende inden vi mødtes igen i Tivoli alle sammen. Super dag hvor ungerne prøvede alle forlystelserne! De voksnes præmie var øller og skipperlabskovs på Grøften.

Men selvfølgelig begyndte det også at regne inden vi skulle hjem, så vi kom igen hjem med gennemblødte børn. Det vil være et mirakel hvis ingen bliver forkølede.

Mormor

I går var en rigtig trist dag, hvor vi sagde det sidste farvel til mormor. Men det var også en rigtig smuk og dejlig dag – lige præcis som mormor ville have haft den.

Det bliver et meget stort savn.

Det arbejdende folk

Jakob og David får pengene, hvis de selv slæber flaskerne ned til butikken og kører dem gennem maskinen. Så det gør de. Op fra kækderen. Ned i vognen. Køre hele vejen ned til Irma. Og så ind i flaskeautomaten. Men når man tjener 300 kr. på det, så er det ikke noget problem.

Vedbæk Havnedag

Jer, der læser bloggen regelmæssigt, er nok ikke i tvivl om, hvor meget vi elsker vores havn og strand i Vedbæk. Og i dag var der havnedag, og det var vild hyggeligt.

Drengene var mest begejstrede for hoppeborgene og hjemmeværnets udstilling, men der var også balloner, fish’n’chips, fidget spinners, krabberace(!), biludstilling, danseshow og alt muligt andet, så næste år tror vi at vi skal bruge en hel dag dernede.

Og så er der bare så pænt på stranden når solen skinner på to søde drenge.