Pludselig blev det for meget! Om det var Prins Valliant eller tættere på hockeyhår er en smags sag, men det holdt lige pludselig op med at være nuttet. Det havde det ellers været indtil da på sådan en boy-band-til-en-baby nuttet måde (tænker de naive forældre, der ikke har forstået de småhånlige hentydninger til juniors hentehår).

Heldigvis havde moren spottet en børnetøjsbutik i nærheden, der havde et lille børnefrisørområde. Ret smart, faktisk, for det er jo ikke helt samme disciplin at klippe et hyperaktivt Dumfeldyr, som det er at klippe en ugebladslæsende soccermom. Så Signe fik booket en tid, og Lillesen blev klippet.

Det er lidt underligt at se sin søn efter han er blevet klippet. Når man ser ham hver dag er man jo ikke vant til at der sker store, pludselige forandringer, så når han pludselig har fået en god hat ligner han jo slet ikke sig selv. Og så alligevel. Det tager ikke længe at vænne sig til det, og vi synes egentlig allerede det stadig er langt. Og så er der vist ikke noget man kan gøre, der får DUmfeldyret til at blive u-nuttet.
.

Før – med hockeyhår	Efter – med god hat

Caroline og Emil er lige taget afsted da Niels ringer og siger at han er i Birmingham, men kommer til London i aften. Lillesen var faktisk lagt da han kom, men det er ikke nemt at være meganysgerrig og skulle ligge oppe i sin seng, når der kommer gæster, så han kom lige ned og hilste på.

Det er superhyggeligt med alle de Boserupper rendende, hvis det ikke lige var fordi Johan var syg, så Signe står med det hele selv. Caroline mener at Johan er alergisk overfor sin familie, for det virker som om han altid er syg når de kommer over. Heldigvis er kunderne ligeglade med om man er syg, så de sidste tre aftener har budt på 4-5 timers conference calls til efter midnat. Alle iført usselhed i sengen. Herligt!!

Forhåbentlig kan der blive lidt morgenfred for hele familien og Niels i morgen.

Caroline og Emil er kommet, og Lille Fætter er meget glad for at se dem. Caro var glad for at have haft en stille og rolig tur herover, for ligesom værterne havde hun været lidt ude dagen før. Så det var helt uden problemer enstemmigt at vedtage, at lørdagsmiddagen skulle hentes på Mac.

Dagen i dag har derimod været langt mere aktiv med shopping, og en tur på the Princess Diana Memorial Playground i Hyde Park. Naturligvis begyndte det at regne i det øjeblik vi trådte ind på legepladsen, men det virkede jo unægtelig som om det generede forældrene mere end børnene…

Vi blev der til de lukkede, og skyndte os hjem til Johans spaghetti carbonara. Og en gang Peter Pedal til de små!

Med alle de gæster vi har kan det være svært at få det hele til at hænge sammen. Lisbeth og Ole har i lang tid forsøgt at få en weekend, men det har bare ikke ville lykkes. Så de endte med at tage til London alligevel, men have primært stop hos Lisbeths veninde. Men Bulmer Mews no. 5 skulle ikke snydes, så vi sneg et besøg ind inden Caroline og Emil kommer senere i dag.

Så selvom det blev (meget) sent igår med Lisbeth og Simon, stod vi op og baksede en rigtig English breakfast sammen inden Lisbeth, Ole, Adam og lille Vitus kom forbi. OK, det er jo ikke så imponerende at stå tidligt op, når man har et Dumfeldyr som sætter sig på fars hovede kl 8, men alligevel. Det var nu det hele værd.

Senere kommer Caroline og Emil, men vi satser på at de er den dér time foran, så de måske ikke opponerer, hvis vi gerne vil tidligt i seng!

Lillesen er fuldt på benene igen! Han har været i nursery i dag og har nærmest spist sin egen vægt til aftensmad. Og nu ligger han og pludrer oppe i sin seng.

Så der er ikke meget der tyder på at Leas skoldkopper har fået skovlen under ham. Men vi har tænkt os at blive ved med at prøve. Gud, hvor lyder det egentlig ubehageligt, når man sådan siger det højt. Men jo mindre han er når han får det, jo bedre. I aften nyder vi at vi har verdens mest nuttede barn.

Vi var til spontan middag hos Lisbeth og Simon i aften. Simon havde lavet dejlig mad, og det var rigtig hyggeligt for Jakob at lege med Anton og for os at se Lille Ella på nu 6 uger. Lige en af den slags aftener, som vi gerne skal have mange flere af. Men netop denne konstellation bliver der nok ikke meget af i fremtiden, for inden kyllingen blev der serveret en "…og forøvrigt flytter vi tilbage til Danmark om 3 uger!"

Øv! Det kan de overhovedet ikke være bekendt! Hvad så med os? Men desværre har Simon fået et tilbud han ikke kan afslå, og timingen er unægtelig god. Men det interessante er, at de slet ikke er færdige med London endnu. Og det kan vi jo godt sætte os ind i, for det er vi jo heller ikke. Men spørgsmålet er, om man nogensinde bliver det? Vi håber det ikke, for vi er ikke på vej hjem endnu. Der er for meget der skal nås og opleves endnu…

Lisbeth og Simon må vi så bare besøge i Dronningmølle i stedet for Putney. Det bliver jo også hyggeligt!

Det er ikke 17 grader i dag. Faktisk ret langt fra. Men solen skinner rigtig, rigtig flot fra en dybblå, skyfri himmel, så vi spiser frokost udenfor mens Dumfeldyret koger til middag. Eller faktisk spiser vi morgenmad. English breakfast, som jo egentlig er brunch, men serveres hele dagen.

Vi sidder nede på Mike’s Café, som er en del af det gamle, ægte Notting Hill. Den blev etableret i 1962 lige bag Portobello Road i hjertet af Notting Hill lige overfor The Travel Bookshop, som de skarpsindige kan huske var Hugh Grant’s boghandel hvor han mødte Julia Roberts i filmen.

Stemningen er helt perfekt i Notting Hill. I modsætning til om lørdagen, hvor turisterne har overtaget, er søndagen overladt mere til de indfødte. Det er os, og det føles helt vildt fedt. Det er bare et megafedt sted vi bor!!

Der er få ting så engelske som James Bond! Altså, når han ikke lige bliver spillet af en amerikaner. Men ellers er 007 jo engelsk på højde med fish’n’chips og Aston Martin! Og det seneste skud på stammen skulle efter sigende være helt oppe omkring Prinsesse Diana på engelskskalaen, hvis man altså lige trækker ham danskeren ud.

Og når man bor i England er det faktisk svært at undgå at have set Casino Royale. Jesper og Anna var herovre, da den fik premiere, og Johan måtte lade Jesper gå alene i en af Notting Hills historiske biografer fordi han skulle arbejde (klap i!). Efter det bestemte vi os for at vi skulle se den sammen på et tidspunkt, så Signe måtte tilrettelægge babybio efter hvornår der ikke var James Bond på plakaten, og Johan har måtte se ellers ukendte Will Farrell-komedier på langturene til USA for ikke på et tidspunkt at skulle sidde gennem 2 timers James Bond-gentagelse med "nøj" og "wow" som om han ikke havde set det før.

Men nu skulle det være! En lørdag uden gæster fra Danmark og uden at Johan skal arbejde er ikke noget vi får glæden af hver lørdag, så Johan smuttede ned i videoforretningen mens Signe lagde Lillesen, og kom tilbage med et dugfriskt eksemplar af det, mange kalder den bedste moderne James Bond. Rødvinen er stuetemperatur og spaghietti bolognesen er brandvarm. Hjemmebiografen er klar.  Nu må vi så se om det har været alle strabadserne værd… Under alle omstændigheder kan det næsten kun blive en rigtig god lørdag aften.

Det er tydeligt at mærke, at Lillesen er startet i nursery. På den korte tid han har været der har han allerede nu et par gange samlet en "børnehavenæse" op. Denne gang er det desværre blevet lidt værre, for han har 39 i feber, og er helt slatten. Så moren holder fri fra opgaven, og Lillesen er blevet hjemme fra nursery. Der bliver bliver rigtig nusset og hygget, og mens Lillesen spiller den Engelske Patient på sofaen i stuen bliver der bagt boller i køkkenet.

Hvem der bare var syg… :-)

Det er bare mega godt vejr i London i dag! 17 grader og ikke en sky i syne! Onkel Jakob er taget ud for at møde Daniels fætter og vi spiser frokost i solen med Stefan.

Priceless!!