Browse Month

June 2012

Første sidste skoledag

Så er Jakobs første skoleår slut. Det er altså utroligt som tiden flyver!

Udover at være en kort dag var den sidste skoledag ikke så speciel. Det er jo altid både sjovt og hyggeligt at være i skole når man er Grumfeldyret. Men afhentningen var mere kaotisk end nogensinde før, for selvom ungerne selvfølgelig ser alle lærerne igen efter sommeren, er det jo ikke som DERES lærere (undtagen Riikka). Så der skulle gives ordentlige krammere hele vejen rundt. Jakob var meget opmærksom på at få krammet alle rigtig godt. Undtagen Riikka, for hun rykker med op i næste klasse, så hun kommer til at få krammere dér! :-)

Theresa er Jakobs yndlings, så hun fik en ekstra stor krammer.

Samlet i London for en kort bemærkning

Johan har rejst for meget i den sidste måned, men kom hjem i går til to søde drenge, der glædede sig meget til at spille LEGO Star Wars!

Familien er samlet indtil søndag, hvor Johan kører bilen mod Danmark sammen med onkel Morten. I denne omgang bliver det dog kun til en enkelt dag hver for sig, for mandag flyver Signe og drengene til Danmark. Så har vi base i Danmark hele sommeren, og tager nok først tilbage når der er OL.

Dejligt, men langt fra nok

I dag er det sommer i London! 28 grader og sol! Det er SÅ dejligt. Men selvom det også var hæderligt i går kan det altså bare overhovedet ikke gøre på for to en halv måneds efterårsvejr. Det har simpelthen været så surt.

Men dagens sol blev brugt på legepladsen med is og det hele. Der blev grillet laks på terrassen og hele familien går rundt i undertøj! :-)

I regn og slud

Der er mange gode ting ved at drengene går til fodbold i parken. En af dem er, at vi kommer ud når vi måske var blevet hjemme og inde hvis vi ikke havde haft en god grund. F.eks. når det regner.

Men når man ikke spiller kan man.godt lige tage en tur på iphone’en under paraplyen.

Næste gang er sidste gang vi kommer til fodbold i denne omgang. Så tager vi til Danmark og kommer først tilbage 4-5 uger senere. Så må vi træne i Danmark. Vi må nok bede om både morfar og farfars hjælp – og måske også Emil – så drengene kommer tilbage på holdet når vi kommer tilbage til London.

Big Boy David

David konstaterede at han ville have en LEGO Star Wars-gave. Moren sprang straks på den og sagde at han kunne få lige den gave han ville hvis han smed sutten. David bed på og sagde at han nu var klar til at være Big Boy.

Det blev en forventelig hård nat hvor David ulykkeligt græd at han ville være baby igen og have Mysut. Men både mor og Sniffelaf holdt ud og i går gik turen så til LEGO shoppen i Westfield.

David var faktisk ret behersket. Så behersket at moren valgte et par små ekstra pakker så der også var noget til Jakob. De er gode til at dele.

Sammen med de helt specielle (og ret sjældne) LEGO-mænd som faren bestilte på eBay er lykken nu enorm hos de små Star Wars fans.

Og David er suttefri på trediedagen!

Sportsdag på Jakobs skole

Jakobs skole holdt stor sportsdag i dag for de små elever. De blev kørt i bud op til et stort stadion ved Hammersmith, og forældrene kunne komme og heppe fra kl. 11. Supermom var klar kl. 11, men Johan kom først kl. 13. Det gør dog faren lidt stolt at se, at han vist var den eneste “forælder nr. 2” på hele pladsen.

Jakob var supersej! Han vandt stort set alle sine races (det er jo ikke det det gælder om, man alligevel) og var meget stolt. Vi tror godt han kunne blive god til sport selvom hans forældre aldrig nogensinde har rørt sig. Det kan være at den nye generation kan få den gamle lidt ud af hullerne.

Jakob rundede dagen af med at sige henkastet til far, mens der blev spillet LEGO Star Wars om aftenen: “Jeg troede egenlig vi ville lave noget sport til sports day. Vi lavede bare det vi plejer at lave til PE!”. PE er Physical Education, så det giver ret meget mening! :)

httpvh://www.youtube.com/watch?v=E0hpqwMw0jY

Alle samlet igen

Hele familien er samlet i London igen. Det er vildt så hurtigt tiden går, men det har alligevel været hårdt at være væk fra hinanden i næsten halvanden uge.

Signe siger at hun er glad for vi kun har to børn når hun har 100% af underholdningsforpligtelsen. Johan siger at det er utroligt så meget man kan savne to små størrelser.

Men han lader dem også i stikken igen allerede i næste uge. Det, der skulle have været endnu en hel uge væk, er heldigvis blevet navigeret ned til kun 3 dage. Og tante Anne kommer over og hjælper med underholdningen. Signe glæder sig.

Johan rejser

Johan har en del rejseri for tiden. Festivalen i weekenden var dårlig timing og gjorde det ikke bedre. Drengene savner ham, men David kompenserer ved at finde sin Thomas Tog-computer frem og lege far. “Nu tager jeg på arbejde. Jeg skal til New York!”

Den eneste formildende omstændighed for drengene er at de får lov til at sove i fars seng når han ikke er der. Problemet er at to store drenge i “fars seng” gør pladsen i “mors seng” noget trang…

Johan på festival – dag 3

Vi havde en kanon festivaldag i går. Metallica væltede Midlands og vi fik mange øl. Men det er svært at beskrive hvor dejligt det var at finde en taxa og tage tilbage på vores hotel i stedet for at skulle ned på en sur campingplads og ligge i et vådt telt i en kold sovepose!

Vi er blevet gamle, og vi har overhovedet ikke noget i mod det!!

Daniel stemplede ud i morges, men resten af holdet er på plads igen. Vi holder nok kun et par timer mere, så det ser ud til at vi misser Black Sabbath.