Browse Month

February 2018

Sne i London

Det sker ikke så tit, så når der er sne i London er der en helt særlig stemning.

Drengene var vilde med det, og selvfølgelig skulle der bygges en snemand!

Mathias ville slet ikke med ind igen, og sidder stadig indenfor og surmuler med hue, jakke og vanter på.

Vinterferien er slut

Vi var jo i Danmark for en kort bemærkning i denne uge, hvor alle andre var på ski. Johan blev nødt til at tage til Chicago, så det var en lidt amputeret familieferie, for han kom først til weekenden.

Og alle børn var syge på skift, så det var lidt svært overhovedet at få lavet noget.

Men det var bare dejligt alligevel. Vi fik tid med både den ene og den anden side af familien. Vi fik set gode venner, vi var i svømmehallen, vi spillede fodbold i haven og vi fik ligget i en familiebunke på sofaen, som vi havde meget brug for.

Vi har en ekstra dag i morgen, som vi havde tænkt skulle bruges på museum og frokost i London, men vi må se om helbredene holder til det.

Boller op…

Prøv at forklare fastelavn til en englænder. Det lyder som en dårlig joke: En gris, en ko og Harry Potter går ind i en kirke og banker en tønde med en kat på. Og fastelavnsboller. 

Men vi er så glade for at vi har Den Danske Kirke til at holde fast i traditionerne. Vi holder også fast, selvom det var koldt og regnede, og vi mest havde lyst til at blive hjemme under dynen. 
Men vi er rigtig glade for at vi kom derop. Vi er danske, og vi skal holde fast i traditionerne. Og så er de bare så meganuttede når de er klædt ud. 

Det går lidt langsommere

Ikke for familien, og det er lidt problemet, for vi har ikke tid nok til at lave planer og tegninger, og tage beslutninger til byggeriet, så håndværkerne er lidt knotne. Vi har ikke fået bestilt vinduer endnu, og det synes de – helt fair – er temmelig irriterende.

Men de er kommet langt, og der bliver stadig lavet småting, som for eksempel det gigantiske Velux-vindue, som Jakob har fået på dit værelse.

Og så gik det op for os, at hele det lille hus vi bor i nu, kan være i stuen i Bulmer Mews! Det bliver så godt!

Busy times

Vi har lidt for travlt for tiden. Signe har byggeprojekt op til begge ører, og Johan har en masse forandringer på arbejdet, der tager tid og kræfter. Så selvom vi havde gode intentioner om, at komme ud og opleve noget i weekenden, blev vi hurtigt enige om at bruge undskyldningen, at stort set hele familien har været syg i slutningen af sidste uge og weekenden, til at have en rigtig hjemme-hygge-weekend. Det var vist også tiltrængt.

Og det blev da alligevel til fredagsmiddag med Maiken og Søren, og sleepover for Jakob, og farewell drinks i Earls Court for Davids klassekammerats familie lørdag. Så helt begivenhedsløst var det da ikke.

Næste uge er der vinterferie, og vi kommer til Danmark. Eller det vil sige, at Johan nok skal til Chicago, men så må resten af familien bare holde fanen højt hjemme hos jer.