Familien fra Ølstykke er taget hem igen. De trak ikke helt en Jakob-og-Randi-som-ikke-var-udenfor-en-dør, men det var lige før. Det er lidt svært at komme ud af røret når man har 5 unger at holde i snor. Men det var rigtig hyggeligt alligevel!

Kristian og Johan fik nærmest ikke engang set hinanden, for Johans arbejde er eksploderet igen, og Kristians arbejdsprojekt, som jo bragte dem til London i første omgang. Den ene gåtur var ved at slå Peter ihjel (“mine fødder er helt smadrede” efter at gået ned til Westfield og tilbage igen), så vi må nok bare konstatere at de store drenge i familien ikke er så meget værd. :-)

Jakob var så glad for at se Lærke og Peter (og Daniel, selvom han naturligvis var mere i Davids øjenhøjde), og der blev leget til den helt store guldmedalje, så det var et træt Grumfeldyr der var tilbage lørdag.

Så er familien Ølstykke ankommet, og det har Jakob bare glædet sig til! Han fik lov til at være oppe til kl. 22 i går, så han kunne lege med kusine Lærke da hun kom. Vi tænkte at det alligevel ville være omsonst at prøve at lægge ham i seng inden.

I dag er jo egentlig nursery-dag, men Jakob gav klart til kende at han hellere ville lege med Lærke end i nursery, så mens Johan og Kristian er på arbejde er resten af holdet i Westfield hvor både Peter, Lærke og Jakob meget begejstret kunne fortælle at Disney Store’n skulle plyndres. Oh dear.

Vi fejrer at Jakob og Randi er på besøg ved at spise frokost i solen. Og vi har fortjent det. Vi har nemlig været på National History Museum hele morgenen! Vi gik hele vejen hjemmefra til Knightsbridge, videre til Chelsea og ned af King’s Road, hvor vi har fundet en fed terrasse foran en dejlig italiensk restaurant.

Onkel Jakob og Randi er på besøg og der gik rimeligt vanvittige
mængder rødvin i den igår aftes. Desværre havde drengene ikke meget
sympati for det i morges, så der var ingen der fik lov til at sove den
ud.

Det satte sit tydelige spor på dagen, og efter at have suget Gourmet
Burger Kitchen burgere gik Onkel Jakob og Randi i brædderne kl. 19!
Før drengene, faktisk. :-)

Vi håber at imorgen bliver lidt mere spændende!

De er i gang med at udskifte alle de gamle, Victorianske vandledninger i London. Det betyder at de graver vejene op her, der og alle vegne. Det er iogforsig irriterende nok, men det bliver lige en tand værre når de uden varsel pludselig graver vejen op lige foran mews’en, så vi bare ikke kan komme ud med bilen. Eller få hentet skrald! Og for at gøre ondt værre har der ikke været nogen der har arbejdet på projektet siden sidste uge.

Update: De har nu været flinke nok til at fjerne afspærringen og lægge plader henover hullet, så nu kan vi komme ind og ud, selvom det er med hjertet i halsen Johan kører Aston Martin’en henover en løs plastikplade der dækker et halvanden meter dybt hul!

Vi har længe talt om hvornår det skulle være, og har også forsøgt at styre Jakob ind på tanken om, at store drenge jo ikke bruger lulu (Jakobs ord for sut. Lang historie!). Men det kom alligevel som en overraskelse da Jakob pludselig sagde at han ville have en gave og var klar til at opgive lulu for at få den. Moren gjorde konsekvenserne helt soleklart for ham, og han gav selv beholdningen til damen i butikken. 30 sekunder og Jakob var lulufri.

Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle tro eller synes, men tænkte at vi i hvert fald skulle benytte lejligheden til at prøve. Og det viser sig at være den rigtige beslutning. Jakob har ikke brugt sut siden i fredags!

Det var en ret hård første nat! Det gik lige at gå i seng uden, og de første par gange han vågnede kunne moren få ham til ro igen. Men kl. 5.15 gik den ikke længere. “Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu!” Moren stod op og gik på opdagelse i afledningsmanøvrer. Det var hårdt for os alle sammen, for han er jo bare så søøød!

Siden er det gået bedre og bedre. Han er fuldstændig klar over premissen. Især at han ikke må tage Snifs lulu! Og han er da heller ikke faldet i endnu. Han afleder endog sig selv: “Jeg vil gerne ha’… Jeg vil gerne ha’… Eerr… Jeg vil gerne ha’… En is!”

Vi var så stolte af vores store dreng at vi gik i Westfield i lørdags og lod ham gå nuts i Disney butikken. Han var nu egentlig meget beskeden, og valgte kun den Cars ambulance, som vi havde aftalt var “hovedpræmien” for ikke at bruge lulu, og så 2-3 andre cars. Nu er udfordringen så at han vil sove med dem i stedet!

Det er blevet forår i London! Hurra! Høj sol. Blå himmel. Skjorteærmer. Glade børn. Det er bare dejligt!!

Lille Sniffelaf er ikke begyndt at gå rundt helt selv endnu. Han har luret at det er meget nemmere at holde mor eller far i hånden. Og klart også mere hyggeligt! Så det er kun fordi han er en lille dovenfrands at der ikke er kommet flere billeder og mere video af Sniffelafs traveture på bloggen. Men vi tvinger ham nok snart.

Vi havde planlagt det i 100 år, så heldigvis var det en stor succes! Lørdag aften havde vi arrangeret at Trudy fra Nursery skulle komme og passe ungerne. Det er første gang i over et år vi får dem passet. Anna og Stefan, og Neil og Jaq havde gjort det samme, og vi mødtes alle 6 til en rigtig voksenaften på The Ledbury – Notting Hill’s egen Michelinstjerne-restaurant. Det var simpelthen kanon. 10 tasting-retter med vinmenu og det hele.

Selvfølgelig talte vi mest om børnene, men det er ingen overraskelse. Det er bare rigtig dejligt at opleve at vi kan have det så hyggeligt sammen med dem af vores venner som vi “har børn tilfælles med”, men uden børnene. Men vi fik naturligvis også lige ordnet verdenssituationen, diskuteret oste, humor, ferier, og det blev besluttet at der er Glamping igen i år. Det var i det hele taget en helt fantastisk aften!

Der bliver rigtig toppet op på luksusen i øjeblikket!