Der er gang i arbejdet hos London-familien. Johan har stadig europæiske opgaver om dagen og amerikanske om aftenen, så der er nok at se til. Signe er kommet rigtig godt i gang med opgaven, så selvom der stadig er meget langt hjem, ser det hele lidt lysere ud.

Nu skal vi lige igennem en sommer med masser af afbrydelser og forstyrrelser, men lige nu holder vi hovedet over vandet!

Det første år vi boede i Notting Hill viste ejendomsmæglernes statistikker, at huspriserne i vores område var steget med 32%. Selvfølgelig er det ikke nødvendigvis ligefrem proportionelt med lejepriserne, men der er trods alt en ret tæt sammenhæng. I det seneste år er det fladet en lille smule ud, så det ligner en stigning på omkring 20%. I alt en god stigning på 50% i den tid vi har boet her.

Det kan hurtigt komme til at gøre nas, når man skal genforhandle sin lejekontrakt. Sidste år var vi ret hårde forhandlinger igennem, hvor vi fremlagde regnestykker med kæmpe udgifter til udlejeren, hvis de skulle skifte lejere. Det resulterede i at vi ikke fik en stigning, men fortsatte på samme vilkår. I år havde vi ikke ligefrem de samme forventninger.

Men da Johan jo lever af at forhandle, var det nærliggende at prøve alligevel. Vi fremlagde vores sag, talte lidt frem og tilbage med udlejeren, og er nu blevet enige om en stigning. På 2%. :-) Vi ved ikke rigtig hvordan vi gjorde det, men det er virkelig svært at være utilfreds med!

Så vi bliver i Bulmer Mews lidt endnu. Og det er vi rigtig glade for!

Lørdag formiddag fik Johan en sød besked på sin telefon om at Signe og Dumfeldyret havde drukket kaffe på Portobello Road og nu sad i solen på terrassen derhjemme. Det lyder jo unægtelig helt vildt dejligt, men familien får oplevelser hver for sig i denne weekend, for Johan er smuttet til Danmark for at give Daniel den sidste olie inden han bliver rigtig norsk om et par uger. Og det er altså også rigtig hyggeligt! Solen er fremme og vennerne er samlet, og det er jo ikke hver dag det sker, når vennerne er spredt ud over Europa.. Og for at følge op på det internationale tema i den dansk-norske union der er ved at blive dannet er vi taget til Sverige.

Og det er det hele værd, selvom familien igen er splittet og det faktisk begynder at være lidt meget træls! Daniel er overhovedet ikke bekymret over sin forestående livslange forpligtelse, men langt mere over hans manglende talent i fodboldgolf! Det er et godt tegn… Det tog ham tilgengæld kun 15 sekunder at få sit kluns af, da instruktøren i croquis-tegning dukkede op. Ikke et helt lige så godt tegn… :-)

Når vi sidder og kigger på, hvor helt vildt sød og nuttet Lillesen er, får vi altså lidt dårlig samvittighed over, at vi ikke deler ham mere med jer alle sammen derhjemme i Danmark. Han er så fantastisk, at han bør deles, og vi kan godt forstå, hvis I føler jer lidt snydt.

Heldigvis kommer vi ret meget hjem i det næste stykke tid, så I får alle sammen mulighed for at få et Lillesen-fix i maj eller henover sommeren.

Han er bare dejlig. Så glad og sjov. Hyggelig og så, så nuttet.

Når man sådan er flyttet væk, og kun ser sin familie og sine bedste venner ind i mellem, er det jo om at udnytte det til bunds. Derfor er vi lidt trætte efter en rigtig hyggelig, komprimeret weekend Mette og Morten, for den har fået hele armen. Masser af shopping, masser af god mad, masser af øl og vino. Så meget vino, faktisk, at lørdag aften gik op i SingStar i en sådan grad, at det er underligt Lillesen ikke vågnede og naboerne ikke klagede! (tænk mega sjovt computerspil-kareokee, hvis du ikke kender SingStar). Og det er på trods af at Morten og Johan havde været til koncert fredag aften.

Inden da havde den som sagt stået på shopping. Og når man er fire voksne og et Dumfeldyr er der ingen tvivl om, at det er nemmest at komme omkring i taxa. Vi ruller bare klapvognen ind og sætter tre bagved og en "omvendt". Masser af plads til det hele, og Lillesen synes det er en fest når låselampen blinker!

Lillesen syntes i det hele taget det var en rigtig hyggelig weekend. Så hyggeligt, at han er vågnet kl 6 både lørdag og søndag, så forældrene er pænt brugte her søndag aften. Søndagen har også budt på mere shopping på Portobello Road, hjemmelavet frokost-omelet, cider i solen med svenskerne, legepladsen og arbejde. Så selvom vi nu her efter weekenden egentlig er overstået er totalt klar til et par weekend-dage, er det bare dejligt at være sammen med vores gode venner.

Når man er et Dumfeldyr og får frokost skal man passe på ikke at brænde sig på maden. Derfor skal man huske at puste. Men når man kun er et lille Dumfeldyr skal man nogle gange have mors hjælp til at få pustet ordentligt. Også når man er på restaurant med onkel Morten og tante Mette.

Så blev det vinter i London. Meget, meget underligt, eftersom det lige blev sommer forleden. Men idag havde vi pludselig årets først sne!! Det er altså ikke til at regne med, det her.

Men da Johan trodsede de spredte snefnug og gik ud for at hente morgenmad hos EAT, blev han mødt af et syn mere underligt en sneklatter på Range Roveren. Så langt øjet rakte – og helt sikkert længere – holdt der busser og biler ned at Pembridge Road. 12 busser kunne der tælles, men kun fordi man ikke kunne se længere. Der har sikkert været flere. Og det blev underligere, for oppe på Notting Hill Gate (den store vej, der løber hele vejen langs parken og bliver til Oxford Street) stod en kødrand af mennesker og blokkerede vejen. Ved nærmere eftersyn var der politi, turistbusser og tusinder af mennesker i hver retning.

Det blev hurtigt tydeligt, at menneskemængden havde trodset vejret for at se den olympiske ild blive båret gennem London. Johan var dog mere interesseret i at komme over på den anden side af gaden til sine breakfast muffins og café latte. Det lykkedes, og Johan var tilbage i Bulmer Mews nr. 5 før ilden kom løbende, men vi hørte det energiske brøl fra tilskuerne, da ilden kom forbi. Hvorvidt det var her udenfor demonstranterne fik held til at gafle faklen ved vi ikke, men det var en hyggelig familiemorgenmad. Vejret er dog til at blive lidt skitzofren af…