Browse Month

June 2016

Kender I det?

Kender I det, når de ringer fra skolen og siger at dit barn har blod ud af øret at I nok hellere må tage ham på skadestuen?
Kender I så det, at man får at vide at det nok bare var ørevoks?
Men så er pulsen ligesom oppe…

Davids coding club

Vi har vist fortalt om, at David har bedt om at lære at programmere, så han kan lave verdens bedste spil og blive milliardær. Første skridt på vejen var, at han gerne ville lave en coding club sammen med sine to venner Ned og Monty. Så faren blev bedt om at sætte det op.

Det har taget os lidt tid at finde en dag der passede, men vi ville altså have det passet ind inden sommeren, så i søndags ryddede vi kalenderen, og Ned og Monty kom over og Johan havde lagt program.

Det var en stor success. Drengene var mega gode, og de syntes det var sjovt. De fik lavet et spil, der var så sjovt, at David og Jakob sad og spillede det i en time efter de andre var gået.

Nu skal vi bare finde en måde at holde det ved lige på, så vi kan fortsætte efter sommeren.

Og der er naturligvis en video:

 

Skt. Hans i Den Danske Kirke

Vi støtter den danske kirke i London når vi kan. Vi er jo ikke ligefrem super-religiøse, men det er en rigtig god måde at holde fast i danskheden og de danske traditioner.

De kalder sig nu i øvrigt også “dansk kulturhus”, og det passer nu meget godt. Det er i hvert fald altid rigtig hyggeligt.

Og det er en chance for at få en dansk hotdog med det hele, en Carlsberg, en kanelsnegl, og for at få tanket op på det danske slik. Og så var der bål og de danske midsommersange. Det er altså hyggeligt.

Fox School er jo nærmest smækfyldt med danske, så vi mødte selvfølgelig nogle Fox’ere deroppe. Og regnen holdt sig væk, så det var bare en hyggelig aften. Vi føler ikke vi går glip af de danske traditioner, og det kan vi takke kirken for.

Nursery-dag

Lørdag var der Hawaiian BBQ/Sports Day i Mathias’ Nursery, og det havde vi glædet os til. Det er en større nursery end den de to andre har gået i, og vi har ikke så meget med den at gøre, for fokus er lidt på skolen i stedet. Så det var rigtig dejligt at komme derned alle sammen, og møde alle pædagogerne og de andre familier.

Både Bobbe og de store drenge havde en fest. Rigtig hyggeligt. Og dejligt at se stedet på en anden måde.

Matti, som de kalder ham, skal op på den næste stue når han kommer tilbage fra sommeren, og det skal nok blive godt.

Altid så hyggeligt at blive inviteret ud af sine børn.

Den hemmelige have

Der er private haver spredt ud over London, og en af de bedste er i nærheden af os. Desværre bør vi lige før langt væk til at få adgang til den, og det har ærgret os længe. Vi har parkerne, og vi elsker dem – især Holland Park – men det er alligevel lidt af en udflugt at skulle derned, og så er de jo ikke lukket, så der skal være øje på ungerne hele tiden.

Men Johans kollega James har fået en lejlighed lige overfor parken, og han har givet os en nøgle, for han bruger den ikke. Han er der kun i ugedagene alligevel. Så i dag var vi dernede for første gang. Eller, for første gang hvor det var “vores egen”, for vi har tit været der med andre, der har adgang.
Og det var kanon. Alle tre drenge elskede det. De store løb bare rundt som de havde lyst til, og Mathias kunne ikke bestemme sig for, om han helst ville lege i sandkassen, gynge eller bare gå rundt med græs mellem tæerne. Moren og faren nød lidt downtime.
Det kommer vi til at få glæde af!

YouTube stars

Vi har jo to små YouTube-stjerner herhjemme, som laver deres egne videoer til deres egne YouTube-kanaler. Der er ikke helt lige så meget gang i deres kanaler som de gerne ville have, for faren skal stadig hjælpe med at få lagt tingene op (mest for lige at screene hvad der er, der ryger ud).

Men de ville blive ovenud lykkelige, hvis I ville se, ‘subscribe’ og ‘like’ deres kanaler.

David: DavidDoomDude

Jakob: JakobKoolKat

Senest har vi lavet en lille, tosset film:

Hvis I subscriber og liker, så laver vi nogle flere. Der bliver nok flest “lets play” videoer, hvor de bare viser at de spiller spil, men vi øver os i at lave dem lidt mere interessante.

 

 

 

Uden for en dør

Vi havde dårlig fået skrevet den sidste post før Pernille skrev og spurgte om vi ikke kom til gadefest i Farmer Street. Regnen var stilet af, og vi trængte til at komme ud, så vi hoppede i noget tøj. 

Det begyndte så at regne lidt igen som vi lukkede døren bag os, men Johan susede tilbage efter et par paraplyer. Men inden vi var nået halvvejs til Farmer Street, som bogstaveligt ligger over på den anden side af gaden, åbnede himlen sig. Vi gemte os under paraplyer og et træ og ventede,  men opgav efter 5 minutter og gik hjem. 
Points for effort? 

Burgerdag

Vi har en af de dér dage, hvor vi ikke regner med at komme uden for en dør. Det regner, men det er egentlig ikke derfor. Vi er bare flade.

Vi havde familien Vestergaard-Poulsen til middag i fredags. Det var mega hyggeligt, men vi er totalt ude af form med vinoen, og det var allerede kørt af sporet da de kom, for Maiken havde cosmopolitans med…
Og i går var der sport i parken. Karl-Milton spiller på Davids fodboldhold, så vi hygger os altid med Pernille og Thomas mens ungerne knokler. Men i går var lidt trist, for det var sidste gang med dem inden de flytter tilbage til Danmark. Det er jo betingelserne, når man bor internationalt, men så skulle vi jo have en afskedsfrokost. Også mega hyggeligt, men da movie night var slut i går gik hele familien i seng på samme tid. Og ligemeget hjalp det.
I dag har været slappedag med gode GBK burgere og et forsøg fra forældrene med at lave homework om til leg. David laver “reading comprehension” fra sin coding bog, som han skal lave sit comouterspil fra, og Jakob laver endnu en planche med sin research af Maorierne og af Great Britain’s træer! Hvis vi havde tænkt os lidt om havde vi nok bare ladet dem lave helt almindeligt lektier på sådan en dag som i dag…

Jakobs ferie

Jakob har lavet en planche, hvor han fortæller om vores ferie. Han har den med i skole i dag. Det lyder som om han har haft en ret god ferie.

David vil gerne lave en journal/dagbog. Det må vi lige få kigget på i aften.

 

Sidste feriedag

Alle gode ting kommer til enden, og vores ferie er slut. Det føles som om vi har været på ferie i flere måneder, og det har uden sammenligning været den bedste ferie vi nogensinde har været på! Vi har oplevet så meget. Vi har hygget os, set nye ting, prøvet grænser, lavet børneting, lavet voksenting, været i det rå, været i det polerede, på feltmanér, luksus, bare os selv, med venner og familie. Og så vejret i Danmark! Det kan ikke købes for penge.

Den sidste dag er altid en underlig fisk, for vi er i limbo. Men vi planlagde det godt – i øvrigt som hele resten af ferien, og det er den eneste hemmelighed – så vi nåede både lektier, stranden, fodbold i haven og at få pakket og gjort hele hytten ren, inden vi igen vendte næsen mod London.

Det har været fantastisk. Simpelthen. Helt fantastisk.