Juletraditionerne

Hov, jeg fandt lige en udsendt post fra før jul. Den må I hellere få med selvom julen er godt overstået.

De fleste af vores juletraditioner er jo allerede i Danmark, for det er jo her vi har holdt jul hvert eneste år i de sidste 16 år. Men der er alligevel et par ting, som vi skal have med fra London, og en af dem er vores juletræstur.

Vi har ikke haft så meget tid som vi gerne ville her på det sidste, så det er blevet udsat til i dag. Men vi synes stadig det er fint nok at være ude næsten en uge før deadline.

Heldigvis har vi et super sted lige ovre bag stationen, så alle drengene var klar på at tage med.

Det var hyggeligt! Det er noget særligt at skulle hente juletræ. Og det var selvom det kun var en kort tur, for der var overhovedet ikke nogen tvivl om, hvilket træ vi skulle have.

Det blev fældet, fik fod på og blev pakket, og vi var på vej hjem igen på ingen tid.

Den lille trak vognen hjem, og de store bar træet ind.

Vi lader det lige stå og falde til inden vi pynter det. I vores helt nymalede stue, som for første gang i måneder – ja faktisk nogensinde – ikke er en eller anden håndværkers arbejdsrum. Det pynter godt med et juletræ i vores julehus.


Leave a Reply