Det er altså lidt underligt at være i New York uden at skulle noget som helst, eller have nogen som helst planer. Men vi hygger os for fulde drøn.
Vi fulgte dessertmiddagen fra i går op med slik til frokost i Dylan’s Candy Bar. Juryen voterer stadig omkring hvorvidt vi skal have lov til at beholde forældremyndigheden over drengene.
Efter et besøg i FAO Schwartz-legetøjsbutikken gik vi i LEGO-butikken i Rockerfella Centre og købte den lille LEGO Star Wars boks, som drengene så brændende har ønsket sig. Så sendte drengene moren ud og shoppe og gik tilbage på hotellet for at bygge den.
I aften skal vi have en rigtig New York-bøf eller en lobster BLT, hvis vi kan finde det. Og så nok lidt Star Wars på værelset og tidligt i seng. Vi nyder det…